Case IH tilbage på europæiske udstillinger

Fra og med dags dato udstiller Case IH igen på europæiske udstillinger efter covid-19 restriktionerne langsomt bliver ophævet i EU-landene.

Case IH, der er en del af CNH-koncernen, udstiller igen på de vigtigste landbrugsmaskinudstillinger i Europa, men selvfølgelig med respekt for de sikkerhedsregler, der er i de forskellige lande.

Case IH, der er en del af CNH-koncernen, udstiller igen på de vigtigste landbrugsmaskinudstillinger i Europa, men selvfølgelig med respekt for de sikkerhedsregler, der er i de forskellige lande.

Case IH har flere produktnyheder at vise frem på de kommende udstillinger, blandt andet bliver det nye flådesystem AFS-Connect til QuadTrac- og Optum-traktorerne, de nye Puma-traktorer, Axial-Flow 9250 AFS Harvest Command mejetærskeren og LB 436 HD-presseren. En udvidet serie af Agxtend-præcisionslandbrugsteknologi vil også blive lanceret.

Frem til nytår kan Case IH-produkterne afhængigt af de aktuelle covid-19-bestemmelser ses på udstillingen Innov-Agri i Frankrig fra 7. til 9. september, hvor Case IH præsenterer den nyeste version af den trinløse transmission Optum CVXDrive-modellen. Agribex er den anden udstilling, som Case IH deltager på, der er Belgiens største indendørs udstilling for landbrug og den grønne sektor, som finder sted på Brussels Expo fra 7. til 12. december.

Kommer til Agritechnica 2022

Case IH deltager på fem udstillinger i 2022. Den første er FIMA 2022 fra 8. til 12. februar, der finder sted i Zaragoza i Spanien.

Herefter står der Agritechnica på skemaet, der er en af de vigtigste maskinudstillinger. Agritechnica finder sted fra den 27. februar til 5. marts.

SIMA-udstillingen, der i år fejrer 100-års jubilæum, finder sted på Parc des Expositions de Paris-Nord Villepinte i Paris, fra 6. til 10. november og Case IH deltager også på EIMA-udstillingen i november måned, som afholdes i Bologna, Italien.  

Den sidste dato i Case IHs kalender over udstillinger næste år bliver Agraria i Wels i det centrale Østrig fra 23. til 26. november.

Gælder sig til at komme på udstilling

- Jeg glæder mig til at komme på udstilling igen og møde vores kunder og selvfølgelig med vægt på at garantere sikkerheden for vores kunder og personale til enhver tid, udtaler Ville Mansikkamäki, vicepræsidenten, Case IH Europe, og fortsætter:

- Tidligere i år, hvor der var meget strenge covid-19 restriktioner, organiserede vi Case IH »Youniverse«, men vi er selvfølgelig klar over, at digitale udstillinger ikke kan erstatte det personlige møde med vores kunder.

- Vi prioriterer at have den bedst mulige relation med vores kunder, så for os er »Youniverse« et supplement til normale udstillinger og roadshows. På Agritechnica vil vi anvende et nyt hybridformat, der kombinerer det fysiske event med vores digitale platform. Dette gør os i stand til at nå ud til alle dem, som ikke har mulighed for at deltage i den fysiske messe, så de kan være med og opleve Case IH-nyhederne direkte, uanset hvor de er, slutter vicepræsidenten.

Læs også