Der har været en markant stigning i bruttofortjenesten hos de danske maskinhandlere i sidste regnskabsår. En fremgang på to millioner kroner til 13,9 millioner kroner, og det skal yderligere sammenlignes med, at der er to medlemsvirksomheder mindre, hvor der i 2019 var 111 mod 109 i 2020-regnskabsåret.

Det primære driftsresultat blev fordoblet fra 1,3 til 2,6 millioner kroner, trods stigning i kapacitetsomkostninger fra blandt andet medarbejderstyrke med to medarbejdere mere i gennemsnit. Kun 13 ud af 109 medlemsvirksomheder havde et negativt årsresultat på i alt 21,6 millioner kroner.

Omsætningen hos DM-medlemmerne udgjorde i 2020 11,0 milliarder kroner mod 9,6 milliarder kroner i 2019. Det svarer til en stigning på 14,8 procent. Der skal dog korrigeres for prisudvikling, inflation samt til- og afgang af medlemmer.

Den samlede beskæftigelse i Dansk Maskinhandlerforening (DM) inklusive medlemsvirksomhederne udgjorde pr. 1. september i alt 2.946 personer. En stigning på 5,8 procent i forhold til sidste år, hvor tallet udgjorde 2.784 personer. Under DM-Arbejdsgiver er der i alt beskæftiget 3.637 personer i 143 virksomheder, der svarer til en stigning på 187 personer i forhold til 2020.

Arbejdspladser sikret

- Efter et langt forhandlingsforløb på næsten et år, som endte med hård armlægning og svære diskussioner i Finansministeriet, er der nu lavet en bred politisk aftale om vilkårene for den danske produktion af fødevarer, sagde formanden for DM, Jens-Aage Jensen, på foreningens generalforsamling, der foregik i Herning.

Han konstaterede videre, at den nye aftale skulle gerne sikre gode danske arbejdspladser, sætte tryk på den grønne omstilling og gøre det muligt, at Danmark kan fortsætte med at producere de bedste fødevarer i verden. Med den nye aftale hæves klimaambitionerne og investeringer i den grønne omstilling. Det betyder, at der kan udvikles i dansk landbrug og dets muligheder for bæredygtig produktion kan udnyttes.

- Her og nu skal vi glæde os over, at den nye aftale skaber mulighed for, at den danske fødevareproduktion kan vise resten af verden, hvordan man laver verdens bedste og mest bæredygtige fødevarer, sagde formanden.

Tager gerne stafetten

I landbrugspakken har Landbrug & Fødevarer både roser og løftede pegefingre til den indgåede Landbrugspakke. Blandt andet det gode landmandskab kommer mere i centrum med en ny reguleringsmodel, datotyranniet omkring efterafgrøderne får et servicetjek og der kommer flere nye penge – også til de grønne investeringer.

- Selvom der har været langt værre scenarier på bordet undervejs, så har den endelige aftale stadig meget spidse torne. Det gælder målet på klimaområdet med et bindende reduktionsmål på mindst 55 procent for landbruget i 2030, der skal følges op med massive investeringer i forskning og innovation, for at det kan lykkes. Det gælder også direktivet om god miljøtilstand i vandmiljøet i 2027, forklarede han.

- Nu bliver det bliver spændende at se, hvordan aftalen skal føres ud i livet, når alle vores politikere er færdige med ros til den indgåede aftale. Maskinbranchen vil gerne tage stafetten og gå forrest og bidrage, men det skal være en faktabaseret disposition og ikke baseret på følelser, sagde Jens-Aage Jensen.

Pligt til at passe på Danmark

Ifølge formandens beretning ligger der en stor opgave foran os med at sikre en sund økonomi i Danmark, hvis vi skal have et sundt velfærdssamfund.

- Det er jo egentligt ret simpelt. Pengene skal tjenes, før de kan bruges. Og vi kan vist roligt konstatere, at med den nuværende politiske situation bliver det ikke nemmere at være maskinhandler og landmand.

- En sund økonomi og et stærkt erhvervsliv, det er afgørende for, at vi kan gøre noget ved klimaforandringerne. Jeg mener, vi har en pligt til at passe på vores samfund, så vi kan give det videre. Vores børn og de næste generationer skal have endnu bedre muligheder, end vi har haft. Det er vores ansvar.

- Jeg ved også godt, at der kan være nogen, som er uenige med mig i det. Som måske tænker, om vi nu ikke lige skulle tage den lidt med ro. Vi bør og skal stå for vækst, så gode danske arbejdspladser kan gå hånd i hånd med grøn omstilling, påpegede han.

- Efter et langt forhandlingsforløb på næsten et år, som endte med hård armlægning og svære diskussioner i Finansministeriet om Landbrugspakken, er der nu lavet en bred politisk aftale. Maskinbranchen vil gerne tage stafetten og gå forrest og bidrage, men det skal være en faktabaseret disposition og ikke baseret på følelser, sagde formanden for DM, Jens-Aage Jensen, på foreningens generalforsamling.

- Efter et langt forhandlingsforløb på næsten et år, som endte med hård armlægning og svære diskussioner i Finansministeriet om Landbrugspakken, er der nu lavet en bred politisk aftale. Maskinbranchen vil gerne tage stafetten og gå forrest og bidrage, men det skal være en faktabaseret disposition og ikke baseret på følelser, sagde formanden for DM, Jens-Aage Jensen, på foreningens generalforsamling.

Overskud og indtjening

Markant stigning i bruttofortjenesten til 13,9 millioner kroner - en fremgang på cirka to millioner kroner i gennemsnit.

Det primære resultat er fordoblet fra 1,3 til 2,6 millioner kroner, trods øgning i kapacitetsomkostninger fra blandt andet medarbejderstyrke med to medarbejdere mere i gennemsnit.

13 ud af 109 medlemsvirksomheder bidrager med negativt årsresultat på i alt 21,6 millioner kroner. Et betydeligt fald i det samlede tab sammenlignet med sidste år.

96 virksomheder bidrager med et samlet positivt resultat på 221,5 millioner kroner.

Hele 76 procent af medlemsvirksomhederne har haft en resultatfremgang i 2020-resultaterne.

Der er nu nul virksomheder, der er belastet af negativ egenkapital og negativ indtjening mod to virksomheder i seneste periode.

Soliditet og egenkapital

Antallet af ansvarlige lån er på 14 en fremgang på fem nye ansvarlige lån sammenlignet med sidste år.

Den gennemsnitlige soliditet har en cirka 10 procent fremgang til 26,2 procent.

I alt 28 virksomheder (fem færre end i 2019) har en soliditet på under 20, der ifølge flere banker er for lav, og som påvirker niveauet for finansielle omkostninger. Den enkelte virksomhed bør arbejde med dette nøgletal, med det formål at forbedre lånevilkårene.

Egenkapitalen er steget med godt 2,5 millioner kroner og bidrager til bedre konsolideringsmuligheder for flere virksomheder.

Balance og aktiver

Varebeholdningen fortsætter med at stige, og er nu på sit højeste niveau siden starten af analyserne begyndte i 2013. Niveauet er 33,5 millioner kroner i gennemsnit og samtidig er tallet målt på færre regnskaber og med en gennemsnitlig stigning på godt syv millioner kroner mod 2,2 millioner kroner i gennemsnitlig stigning.

Den gennemsnitlige balancesum er samtidig steget til næsten 47 mod 44,3 millioner kroner året før. Det er væsentligt at se det i sammenhæng med udviklingen af varebeholdning (brugte, nyt og reservedele), og bør være i fokus hos den enkelte i vurderingen, af om sammensætningen i balancen bør justeres eller korrigeres, da det påvirker soliditeten, hvis ikke egenkapitalen følger tilsvarende med op.

Aktive medlemmer

Antallet af aktive medlemmer i september 2021 er uændret på 119. Antallet af tilknyttede filialer er i år på 62 mod 59 sidste år, hermed en lille fremgang.

Det samlede antal udsalgssteder udgør til og med 30. august 2021 181 forretningsenheder.

I beretningsåret 2021 har der været en tilgang på én medlemsvirksomhed og en afgang på én medlemsvirksomhed, der er overgået til filial.

Omsætningsfremgang

Omsætningen hos DM-medlemmerne udgjorde i 2020 11,0 milliarder kroner mod 9,6 milliarder kroner i 2019. Det svarer til en stigning på 14,8 procent. Der skal korrigeres for prisudvikling, inflation samt til- og afgang af medlemmer.

Nøgletalsoversigt med en seks-årig historik for DM-medlemsvirksomhederne

De fem største virksomheder i analysen udgør hele 25 procent af den samlede aktivmasse. De em største virksomheder har udvidet balancen fra 1.067 til 1.225 millioner kroner ud af en samlet balance på godt 5,1 milliard svarende til cirka 25 procent.

De fem største virksomheder i analysen udgør hele 25 procent af den samlede aktivmasse. De em største virksomheder har udvidet balancen fra 1.067 til 1.225 millioner kroner ud af en samlet balance på godt 5,1 milliard svarende til cirka 25 procent.

Maskiner