Jaguar-snitter nummer 100 produceret

Claas Jaguar Terra Trac (TT) finsnitter nummer 100 har netop forladt produktionslinjen på Claas-fabrikken i Harsewinkel. Jaguar TT-snitterne er en bestseller i USA.

Tilbage på Agritechnica-udstillingen 2017 viste Claas for første gang en prototype af deres nye store Jaguar TT-finsnitter frem, og i 2018 blev to modeller lanceret. Jaguar 960 TT, som yder 653 hk og topmodellen Jaguar 990 TT med en motorydelse på 925 hk.

Claas i Harsewinkel kunne forleden fejre, at nummer 100 Jaguar TT-finsnitter rullede ud af produktionslinjen, hvor to tredjedele af samtlige producerede Jaguar-snittere går til det amerikanske marked.

- Over 90 procent af alle TT-snitterne der bliver produceret, er topmodellen Jaguar 990 TT. På de store kunstvandede marker i de vestlige stater i USA er udbytterne meget høje, og det kræver enorm motorkraft. Derfor er Jaguar 990 TT med sine 925 hk den foretrukne model for de amerikanske landmænd, siger Matt Jaynes, der er produktmanager for Jaguar-snitterne.

Læs også