Lemken investerer i nyt produktionsanlæg

Lemken bygger helt nyt fabriksanlæg til 18 millioner euro i Holland, der skal bibringe Steketee-fabrikken, som Lemken købte i 2018, mere innovation og bæredygtig produktion. På billedet ses ejer af Lemken, Nicola Lemken (tv.) sammen med Lemkens administrerende direktør, Anthony van der Ley. Pressefoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Lemken købte i 2018 den del ud af det hollandske firma Steketee, der producerer maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Nu investerer Lemken yderligere 18 millioner euro i Steketee-brandet.
I slutningen af 2023 skal et helt nyt fabriksanlæg til 18 millioner euro stå klar til produktion af jordbearbejdningsmaskiner og maskiner til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i den sydvestlige by Dinteloord, der ikke er langt fra det eksisterende Steketee-fabriksanlæg.
- Verden omkring os ændrer sig hurtigt og vores produktionskæder skal sikre bæredygtighed i fødevareproduktionen, især i det primære produktionslandbrug, siger administrerende direktør for Lemken, Anthony van der Ley.
- Lemkens ambitioner rækker ud over en simpel udvidelse og modernisering af vores produktion. Vi ønsker at investere væsentligt mere i produktudvikling og bygge samtidig videre på Steketees førende position i markedet, fortæller han og fortsætter:
- Vi vægter ikke kun vores virksomheds vækst, men også gode arbejdsforhold, pointerer Nicola Lemken, der tilføjer, at placeringen af det nye anlæg er i nærheden af det eksisterende, så alle medarbejderne uden besvær kan flytte over i det nye, når det står klar.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































