Claas Lexion får et nyt familiemedlem

På et pressemøde i nærheden af Kiel i Tyskland i onsdags introducerede Claas flere interessante innovationer til markedet i 2023. Blandt andet får Claas Lexion-mejetærskerne et nyt familiemedlem, Lexion 8600, en helt ny kabine, større motorkraft og tankstørrelse.

Salgs- og produktchef Niels Stræde Danielsen fra Claas-importøren Danish Agro Machinery A/S.
Den nye kabine på Lexion-mejetærskerne, der blev lanceret på Trion-mejetærskerne i 2021, har et førersæde, som kan drejes op til 30 grader til hver side, mindre A-stolper, mere glas og bedre udsyn. Lydniveauet er meget lavt i de nye kabiner, ifølge salgs- og produktchef Niels Stræde Danielsen fra Claas-importøren Danish Agro Machinery A/S. Salgs- og produktchef Niels Stræde Danielsen fra Claas-importøren Danish Agro Machinery A/S.

Claas Lexion-mejetærskerserien har fået en større teknologiopdatering. Fra 2023 vil Lexion-serien blive suppleret med Lexion 8600 som en højtydende hybridmaskine med en tromlebredde på 1.700 mm, ligesom nye Montana-tærskere vil blive tilbudt markedet i to versioner, Lexion 5500 og Lexion 7700. Derudover vil alle Lexion mejetærskerne have et nyt førerhus samt en øget motorkraft og større korntankvolumen.

Fra 2023 vil Lexion 8600 og 8600 Terra Trac blive føjet til Claas' europæiske produktsortiment for hybridmejetærskere. Med en tromlebredde på 1.700 mm og en MAN sekscylindret D26-motor, Stage V, med en slagvolumen på 12,4 liter og en motorydelse på 549 hk.

Alle Lexion-mejetærskerne får nyt førerhus fra 2023. Det nye førerhus blev introduceret i 2021 på Claas Trion-mejetærskerne. Førersædet kan drejes 30 grader til hver side, A-stolperne er blevet mindre, mere glas og bedre udsyn.

Dynamic Steering nu på Lexion

Der er en HD-12 tommer Cebis-terminal med god læsbarhed under alle forhold. Derudover kan alle tærske- og rengøringsindstillinger hurtigt tilgås ved hjælp af knapper med direkte adgang i højre side af betjeningsarmlænet, og Cebis-terminalen og armlænet kan tilpasses føreren individuelt uafhængigt af hinanden.

Derudover har Lexion-mejetærskerne fået dynamisk styring, Dynamic Steering, som har været tilgængeligt på Claas Arion- og Axion-traktorerne.

- Det bliver rigtigt godt for vores fremtidige Lexion-kunder i Danmark med den nye kabine. Vi får mere opbevaringsplads, mindre A-stolper og bedre udsyn, og vi har stadig det ekstreme lave lydniveau, som vi lancerede i 2019, siger salgs- og produktchef Niels Stræde Danielsen fra Claas-importøren Danish Agro Machinery A/S, og fortsætter:

- De primære ændringer, der kommer på markedet til næste år, er sket på 8000-serien, hvor vi har hævet dimensioner på 8700 og 8800. Derudover har vi fået en Lexion 8600 med i programmet, ligeledes til næste år.

180 liter pr. sekund

- Den nye 8700 har 580 til 625 hk, og dermed har vi øget udskillelsen med 1250 omdrejninger på rotoren, ligesom 8800 og 8900 kan. Den nye Lexion 8800 skifter motor til MAN på 700 hk, og fremover bliver forskellen på 8800 og 8900, at du har 90 hk mere i 8900, når du snitter halmen til at booste med, forklarer Niels Stræde Danielsen.

- En anden væsentlig ting er, at tømmeudløbet kan vippes fra kabinen via joysticket, og det betyder, at vi kan ramme kornvognen, hvor vi ønsker det. Både 8800 og 8900 leveres nu med 18.000 liter korntank. Tømmehastighed er på 180 liter pr. sekund, påpeger han.

- Som nævnt har vi fået en Lexion 8600 ind i programmet med en MAN-motor på 549 hk, der overtager tærskesystemet fra den tidligere Lexion 8700, hvor vi har fem brosektioner under rotorerne med 1.000 omdrejninger og beholdt chassiset fra Lexion 8700 på de 1.700 millimeter tærskebredde, slutter han.

Udover de nye Lexion-mejetærskere blev to nye Montana-mejetærsker også lanceret, Montana 7700 og 5500, begge med op til 18 graders hældning.

Læs også