Tysk maskinindustri voksede sidste år

Den tyske landbrugsmaskinindustri omsatte i 2022 for mere end 12 milliarder euro, og det er rekord for den tyske maskinindustri, der producerer landbrugsmaskiner. En stigning på 18 procent i forhold til 2021.

Sidste år fik de tyske maskinproducenter af landbrugsmaskiner og softwaresystemer - der er medlem af VDMA Agricultural Machinery Association Germany - en betydelig stigning på 18 procent af salget fra tysk produktion af landbrugsmaskiner.

- Det er lykkedes os for første gang at opnå en brancheomsætning på mere end 12 milliarder euro, og det er en rekordomsætning for vores organisation. Innovative landbrugsmaskiner efterspørges i ind- og udland som aldrig før for at sikre forsyningen af fødevarer i verden, siger dr. Tobias Ehrhard, administrerende direktør for VDMA.

- Gode producentpriser i næsten alle landbrugssegmenter, især for mælk og hvede, drev efterspørgslen efter maskiner. Vi har set en stigende efterspørgsel på de globale producentmarkeder i de seneste måneder. Det er dog endnu ikke klart, om denne tendens vil fortsætte i betragtning af mulige spekulative effekter på råvaremarkederne, forklarer direktøren.

- Ordrer fra Rusland og Ukraine, som gik tabt som følge af den russiske angrebskrig i Ukraine, blev samlet set mere end kompenseret, især fra Nord- og Sydamerika, men også på de vigtigste vesteuropæiske markeder, udløste den gode indtjeningssituation i landbruget stærke købsimpulser, slutter Ehrhard.

Læs også