Voldsomt fald i svensk traktorsalg sidste år

Det svenske traktorsalg havde i 2022 et hårdt år. Salget faldt med 20,5 procent i forhold til 2021.

Traktormarkedet i Sverige oplevede sidste år en voldsom tilbagegang. Totalmarkedet blev på 2.361 nyregistrerede traktorer mod 2.971 i 2021. Et fald på 20,5 procent.

John Deere blev en klar vinder på det svenske traktormarked i 2022. Hele 556 nyregistrerede traktorer leverede mærket og havde dermed en markedsandel på 23,5 procent. Valtra blev nummer to med 458 nyregistreringer, og tredjepladsen gik til Massey-Ferguson med 340 traktorenheder.

På de efterfølgende pladser er det New Holland med 237, Case IH 205, Fendt 178 og Claas med 72 enheder.

Læs også