Metsjö lancerer ny balletrailer

Ivarssons i Linköping, der producerer Metsjö-trailere, lancerer nu en ny balletrailer med højere lasteevne og lavere nettovægt.

Den nye Metsjö MetaBale-trailer er bygget i højstyrkestål og har en konstruktion, der giver både høj lasteevne og lav nettovægt. MetaBale har en lang bogie for øget lovlig nyttelast og bedre fordeling af belastningsvægten. Tyngdepunktet er lavere, hvilket øger stabiliteten og trafiksikkerheden. Vognen kan udstyres med store 800-hjul, som i kombination med trailernes lave egenvægt på 3 tons både giver lav jordpakning og stor stabilitet.

- Der er sket meget på balle-markedet i de seneste år, og dagens baller er godt pakket og derfor tunge. Vi ser MetaBale udfylde et hul på markedet for trailere med højere nyttelast og en mere professionel akselaffjedring tilpasset moderne traktorer, der kører med højere hastigheder, siger administrerende direktør Anders Ivarsson fra Metsjös.

MetaBale-traileren har en flad overflade på 9,5 meter og en nyttelast på 21 tons. Traileren har hydraulisk affjedring med laserjusterede aksler og er udstyret med loadsensing luftbremser og kan udstyres med en styrende bagaksel. Den hydrauliske lastsikring kan åbnes fra siderne.

Læs også