Op til otte timers nonstop drift
Bobcat lancerer ny elektrisk minilæsser med typebetegnelsen T7X, der er drevet af et 60,5 kWh lithium-ion-batteri.

Bobcat lancerer elektrisk minilæsser med op til 8 timers nonstop drift. Den nye elektriske læsser præsterer langt bedre end de dieselbaserede minilæsser med samme udstyr. Læsseren kommer på markedet i 2024.
De nye Bobcat-læssere, hvor batteriet og det elektriske drivsystem genererer stor ydeevne med øjeblikkeligt drejningsmoment, er op til tre gange større end traditionelle læssere.
Den kraftfulde læsser balancerer bæredygtighed og er en nul-emissionsmaskine, der ifølge Bobcat præsterer langt bedre end de dieselbaserede minilæssere med samme udstyr.
T7X kan køre i op til otte timer på en enkelt opladning afhængigt af anvendelsen, hvilket giver de fleste operatører mere end en hel dags arbejde, når pauser og nedetid tages i betragtning. En fuld opladning tager cirka 10 timer.
På nuværende tidspunkt bliver T7X skid-steer-læsseren præsenteret som en prototype-maskine, men ifølge Bobcat kommer den nye minilæsser på markedet i 2024.
Bobcat importeres i Danmark af Stenderup A/S.