Firecylindret traktornyhed fra Deutz-Fahr

En af deltagerne i kampen om at blive »Farm Machine 2024« er Deutz-Fahr 6.4-serien. Traktorserien består af tre firecylindrede modeller fra 130 til 150 hk, der kan leveres med TTV-trinløs transmission eller en speciel RVshift-transmission, som skifter mellem 20 gear frem og 16 tilbage uden at afbryde trækkraften.

Alle modeller er udstyret med MaxiVision panoramakabiner med et stort glasareal og tagvindue. Dette gør traktorerne meget velegnede til frontlæsseropgaver, hvor en separat styretøjspumpe sikrer fuld smidighed i styretøjet, selv når frontlæsseren betjenes. Instrumenteringen består blandt andet af et multifunktions MaxCom-armlæn og en iMonitor. Sløret bliver løftet på den nye Generation6 fra Deutz-Fahr på Agritechnica-udstillingen næste måned. At Deutz-Fahr vælger at opgradere Serie 6-traktorerne kan ikke undre. I hjemlandet Tyskland og flere nærliggende markeder sælger Deutz-Fahr nemlig rigtig mange traktorer i et effektområde fra 116 til 230 hk, som den nuværende Serie 6 dækker med både fire- og sekscylindrede modeller med Synchro, PowerShift, RVshift og TTV-trinløs transmission.

Ifølge de chauffører, som har haft lejlighed til at køre med RVshift, mærkes der stort set ingen forskel mellem RVshift og den trinløse transmission. Det er faktisk ikke helt en nyhed, da Moni Worldwide viste gæsterne på sidste års Agromek-udstilling, én af modellerne på nært hold.

De nye Deutz-Fahr 6.4-traktorer får deres trækkraft fra en FARMotion 45-motor med commonrail indsprøjtning. Traktorens momentkurve er bemærkelsesværdig flad, hvilket muliggør arbejde med lave motoromdrejninger og minimalt brændstofforbrug under de fleste opgaver.

Kabinekomforten i de nye firecylindrede traktorer er helt i top. Alle modeller er udstyret med MaxiVision panoramakabiner med et stort glasareal og tagvindue. Dette gør traktorerne meget velegnede til frontlæsseropgaver, hvor en separat styretøjspumpe sikrer fuld smidighed i styretøjet, selv når frontlæsseren betjenes. Instrumenteringen består blandt andet af et multifunktions MaxCom-armlæn og en iMonitor, som man kender fra de større Deutz-Fahr-traktorer. Dette muliggør funktioner som Isobus og et udvalg af SDF-SmartFarming-løsninger til præcisionslandbrug.

Helt i tidens ånd er der også mulighed for flere smartphone- og tabletholdere, en aftagelig køleboks, en DAB+ radio samt et helt nyt 4.1 Premium-lydsystem til dem, der elsker musik.

#NEXT Generation6 fra Deutz-Fahr afsløres på Agritechnica

En af de meget velbevarede hemmeligheder på Agritechnica-udstillingen er Deutz-Fahrs helt nye 6-serie traktorer. Hvad fornyelsen helt konkret går ud på, vil Deutz-Fahr ikke afsløre før torsdag den 2. november. Det eneste, de endnu har delt med den brede offentlighed, er nogle appetitvækkere på sociale medier og deres egen hjemmeside, men det giver ikke særlig meget information. Den danske importør af Deutz-Fahr, Moni Worldwide, vil heller ikke ud med, hvad fornyelsen helt konkret består i.

At Deutz-Fahr vælger at opgradere Serie 6-traktorerne kan ikke undre. I hjemlandet Tyskland og flere nærliggende markeder sælger Deutz-Fahr nemlig rigtig mange traktorer i et effektområde fra 116 til 230 hk, som den nuværende Serie 6 dækker med både fire- og sekscylindrede modeller med Synchro, PowerShift, RVshift og TTV-trinløs transmission.

Noget tyder på, at der kommer en ny kabine på seriens traktorer, og at der sker noget på motorsiden, da teaserne på Facebook viser både animationer af kabiner og motorer. Hvad opgraderingerne/nyhederne er, kan vi desværre ikke beskrive i detaljer, men omvendt er der så lidt ekstra at glæde sig til for vores læsere, der tager til Agritechnica i dagene fra den 12. til den 18. november i Hannover.

Læs mere om Traktorer og maskiner

I ugens tema sætter Effektivt Landbrug fokus på traktorer, udstyr og gødningsspredere. Dyk ned i teknologiens verden, fra jordbearbejdning til høst, og opdag de nyeste trends inden for landbrugsmaskineri.

Læs mere her

Læs mere om Agritechnica 2023

Drag fordel af internationale eksperters specialviden og klæd dig på til fremtidens landbrug, når Effektivt Landbrug stiller skarpt på Agritechnica 2023.

Læs mere her

Læs også