For Valtra-forhandleren J. Dyhr på Sydfyn er det essentielt, at kunderne udnytter deres traktor til fulde. Derfor tilbyder maskinforretningen brugerkurser, hvor kunderne lærer traktorens systemer at kende og bliver i stand til at benytte alle funktionerne på traktoren.
I begyndelsen af 2023 fik Valtra-forhandleren på Sydfyn ideen til at udbyde brugerkurser for kunderne. Formålet var at sikre, at kunderne forstod traktorens teknik og programmer, så de kunne udnytte traktorens fulde potentiale bedre. Det første kursus blev afholdt i marts 2023, og på grund af stor efterspørgsel har J. Dyhr siden valgt at gentage succesen.
- Ved det første kursus deltog ti landmænd, og interessen har været stigende. Et opfølgende kursus blev derfor arrangeret i november, hvor omkring 13 deltagere var med, og flere stod på venteliste, fortæller Henrik Matthiesen, sælger hos J. Dyhr.
- Kursets indhold inkluderer først en introduktion til Valtras funktioner, efterfulgt af praktiske øvelser i marken, hvor kursisterne prøver funktioner som Valtra Guide, Auto U-Pilot, Smart Turn, sektionskontrol og anvendelse af tildelingskort.
- Mange kunder finder systemerne komplekse, men opdager hurtigt, hvor nemme de er at anvende og hvilken værdi de tilføjer, påpeger Matthiesen.
Det kribler i fingrene
Landmand Hans Erik Nielsen fra Langeland, som deltog i det seneste kursus, købte en mørkerød N175 fra J. Dyhr i juni. Selvom han allerede havde prøvet mange af traktorens nye funktioner, fandt han stor værdi i kurset.
- Jeg har denne gang valgt en traktor med avanceret teknologi. Selv i min alder er jeg nysgerrig efter at lære alt det nye. Selvom traktoren er brugervenlig, ønskede jeg et dybere kendskab til Valtra Smart Touch for at udnytte traktoren optimalt, siger Hans Erik Nielsen, som har kørt Valtra i 13 år.
Ekspertviden gives videre
Janni Lysgaard, Marketing Specialist hos Valtra Danmark, fremhæver forhandlernes service og initiativ over for kunderne.
- Når man køber en Valtra-traktor, får man mere end bare en traktor. Vores forhandlere sikrer, at kunderne kan anvende Valtra Smart Touch effektivt. Det er afgørende, at kunderne får den nødvendige viden for at udnytte traktorens fulde potentiale, og det er præcis, hvad de får fra vores erfarne forhandlere, afslutter Janni Lysgaard.