Fra i dag kan du leje en Claas-traktor
Så er tiden kommet, hvor Danish Agro Machinery og Claas, har åbnet for korttidsleje af Claas-traktorer i Danmark.

Fra i dag kan du leje en Claas-traktor direkte på nettet. - Vi har valgt at udbyde vores Claas Fokus-modeller, som er konfigureret, så de imødekommer de flestes behov. Derudover tilbyder vi også forskelligt ekstra udstyr i de forskellige effektklasser, så vores kunder kan sammensætte den traktor, som de har brug for til deres opgaver, siger Lars Johnsen, salgschef i Danish Agro Machinery.
First Claas Rental er Claas’ udlejningsprogram, som tilbyder både landmanden, entreprenøren og maskinstationen korttidsleje af nyere Claas-traktorer i minimum én uge og helt op til ét års leje.
Konceptet er allerede i fuld gang i Tyskland, og siden efteråret 2018 har Danish Agro Machinery A/S i samarbejde med Claas brygget på at lancere samme koncept i Danmark.
- Vi ser et stort potentiale i netop denne udlejningstype og vi har også allerede fået en del henvendelser fra interesserede. Derfor er vi også glade for, at vi nu er klar – traktorerne er klar, vores online platform er klar og vores uddannede First Claas Rental personale ude ved de danske Claas-forhandlere er også klar til at tage imod interesserede, fortæller Michael Husfeldt, CEO i Danish Agro Machinery A/S.
First Claas Rental er bygget på en online platform (www.firstclaasrental.dk), hvor kunden sender en elektronisk forespørgsel på leje af en af de udbudte traktorstørrelser eventuelt med ekstra udstyr i den tidsperiode, som passer kunden. Der er tale om udlejning af nyere Claas Fokus-modeller, som med sit ekstra udstyr giver kunderne en særlig oplevelse indenfor førerkomfort, betjening og effektivitet.
- Vi har valgt at udbyde vores Claas Fokus-modeller, som er konfigureret, så de imødekommer de flestes behov. Derudover tilbyder vi også forskelligt ekstra udstyr i de forskellige effektklasser, så vores kunder kan sammensætte den traktor, som de har brug for til deres opgaver. Vi står også klar med en hotline, som vores kunder kan kontakte os igennem, når de har spørgsmål, problemer eller har brug for vejledning, siger Lars Johnsen, salgschef i Danish Agro Machinery.