GrainSense, der er en finsk iværksættervirksomhed inden for landbrugsteknik, som har udviklet verdens første reelt håndholdte apparat til kornproteinmåling, og den danske virksomhed Geoteam, der er specialist i intelligent landbrug, underskriver distributionsaftale, hvilket dermed bringer det håndholdte GrainSense-apparat ind på det danske marked. Apparatet introduceres på Agromek-messen i Herning, og besøgende bydes velkommen til en demonstration hos selskabets stand på Agromek.

De to virksomheder mødtes tidligt i 2018 og har siden da planlagt lanceringen i Danmark.

- Jeg er virkelig entusiastisk over dette samarbejde med Geoteam. Geoteams specialister har en meget omfattende forståelse af kompleksiteten i landmænds dagligdag, og introduktion af vores apparat via deres salgsteam kan virkelig være en stor hjælp for landmænd, siger Edvard Krogius, CEO for GrainSense.

- GrainSenses værdifulde opfindelse med dens tilknyttede tjenester vil være en fantastisk tilføjelse til vores eksisterende produktsortiment. Vi har fremvist apparatet for nogle af vores kunder og feedbacken har været yderst positiv. Apparat kan bestilles nu, og salget starter tidligt i 2019, siger Niels Rasmussen, Business Manager for Geoteam.

En overkommelig pris for den enkelte landmand
Efter en lang udviklingsfase på mere end to år lancerede GrainSense produktet i sommeren 2018 og har nu solgt hundredvis af apparater til kornkvalitetsmåling på primært det svenske, finske og baltiske marked.

- Overalt, hvor GrainSense-apparatet og -løsningen er introduceret, har vi set en usædvanlig stor interesse for apparatet, siger Edvard Krogius.
- Tilbagemeldingerne fra kunderne er overvældende, og vi har haft meget travlt hele sommeren med at deltage i arrangementer, feltdage og konferencer i Nordeuropa for at præsentere apparatet, fortsætter Krogius.

GrainSense er det første apparat til kornkvalitetsmåling, som er overkommeligt i pris og holdbart i marken, så det kan ejes og bruges af landmænd.

Den internationale salgspris for slutbrugeren ligger på 3.900 euro (uden moms) og omfatter apparat, bæretaske, målekop, hætte og 1 års garanti.

En personlig brugerkonto er nødvendig for at kunne bruge apparatet. Den koster 250 euro/år (skat 0 %)., inkluderer landespecifikke sorter (aktuelt tilgængelig er hvede, byg, havre, rug og raps), opdateringer og kalibreringer, datalagring og mulighed for deling af måleresultater.

Stor interesse i landbrugssamfundet
GrainSense-løsningen er blevet udviklet i tæt samarbejde med de enkelte landmænd og landbrugsorganisationerne. Tilbagemeldingen fra landmændene har bekræftet, at der i øjeblikket ikke findes egnede værktøjer, der kan støtte beslutningstagning ude i de enkelte landbrug hvad angår styring og optimering af proteinindholdet i afgrøder.

Måling af kornkvalitet er nu ude i de enkelte landbruget. Det håndholdte GrainSense-apparat måler indholdet af protein, fugt, olie og kulhydrat i korn og andre afgrøder – nøglemålinger, der afgør høstens værdi og forarbejdningsomkostningerne. Apparatet er batteridrevet, måletiden er blot nogle få sekunder, og det kræver kun nogle få korn at foretage hver måling. Tjenesten omfatter en mobilapplikation med GPS-positionering og sky-forbindelse, som understøtter en række værdigivende funktioner for forbedring af produktivitet og rentabilitet.

Laboratoriepræcision ude i marken på få sekunder
For første gang er det nu muligt for landmænd, producenter af såsæd og planteopdrættere hurtigt og inden høsten at måle de vigtigste egenskaber i deres afgrøder og træffe beslutninger, som kan forbedre rentabiliteten betydeligt. Apparatet gør det også muligt for kødproducenter i realtid at kontrollere og justere proteinindholdet i foderet, hvilket kan have væsentlig indflydelse på rentabiliteten.

Maskiner