John Deere finsnitter på demotur

Nu bliver der mulighed for at komme ud at køre med John Deeres nye finsnitter, model 9700, der blev lanceret sidste år til Agritechnica. Demoturen starter i Sønderjylland og fortsætter op igennem Jylland i hele græssæsonen.

Der bliver premiere på John Deeres 9000-finsnittere i Danmark, når Semler Agro tilbyder en demotur med den nye 9700-finsnitteren med et 649-græspickup med ekstra kraftige kæder. 9000-serien, der leveres i fire modeller, bygger videre på 8000-serien og leveres med en motorydelse fra 625 til 970 hk.

9000-serien bruger den sidste nye teknologi inden for finsnitning, og maskinen har overordnet set 10 procent større produktivitet, samtidig med at serien bruger 10 procent mindre brændstof sammenlignet med 8000-serien.

Når det drejer sig om kerneknusebehandlingen til majsensilage, leverer 9000-serien desuden konstant 10 procent højere kerneknuseeffektivitet. Blandt andet har John Deere 9000-serien gennemgået tyske DLG’s marktests i de højtydende majsmarker i Norditalien og Tyskland, og her viste de nye John Deere 9000-finsnittere betydelige forbedringer i ydeevne og effektivitet. Finsnitterne er blevet grundigt testet og har modtaget officiel certificering fra DLG (Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft e.V.).

Godt drejningsmoment

Finsnitterne har fået et frisk, nyt design med nye indbyggede features. De tre største modeller, 9700, 9800 og 9900, er udstyret med en 24,2 liter V12 Liebherr-motor.

Denne motor er konstrueret til at arbejde effektivt ved lavere motorhastigheder. Under 1400 o/min har motoren stadig et godt drejningsmoment og klarer nemt store belastninger.

Denne funktion og mange andre nyudviklede og forbedrede funktioner kendetegner de nye 9000-finsnittere. Bland andet optimerede hastigheder på snittekomponenterne ved de lave motoromdrejninger, udgør fundamentet for John Deeres nye HarvestMotion koncept, som øger flowet betydeligt og giver en brændstoføkonomi, der er den bedste i branchen, ifølge Semler Agro.

Den brede indføringskanal på hele 850 mm er tilpasset, så den kan håndtere afgrødemængden og sikrer den bedste mulige ensilage- og snitteeffektivitet. På grund af den højere motorydelse har de nye finsnittere et forstærket drivsystem og forbedret hovedchassis. Det gennemprøvede DuraDrum snittecylinder er ligeledes konstrueret til det meget store afgrødegennemløb uafhængigt af den valgt snittelængde.

Demomaskinen

Demoturens John Deere 9700-finsnitteren er udstyret med JD Premium KP-kerneknusere, som kan sættes eller tages ud på blot fem minutter, så der kan skiftes hurtigt mellem majs og græs. Også kerneknuseren er med DuraLine-slidbelægning.

De nye 9000-serie fås med John Deeres komplette udvalg af AMS-præcisionsdyrkningssystemer for bedre komfort og snittekvalitet, som omfatter den nye HarvestLab 3000 NIR-sensor, der viser og dokumenterer målinger i realtid af afgrødeudbytte, fugtighed og andre indholdsstoffer som protein, stivelse, fibre med videre, der viser totalværdier eller på et praktisk stedspecifikt kort.

HarvestLab 3000 har også AutoLOC automatisk indstilling af snittelængde og dosering af ensilageadditiver under kørslen baseret på tørstofindhold.

Automatisk AutoTrac

Det samme sensorsystem kan anvendes i stationær tilstand til analyse af fast ensilage for at styre foderrationer mere nøjagtigt og til analyse af ingredienser i gødning, det vil sige N, NH4, P og K på en gyllevogn.

Med RowSense-sensorstyring følger finsnitteren automatisk majsrækkerne. Active Fill Control (AFC) styrer tuden automatisk for opfyldning af vogne og MyJohnDeere Operations Center online webportal til visning af maskin- og høstdata samt aktiv styring af maskinparken.

Læs også