Med en traktorserie på fire modeller introducerer Case IH komforten fra større modeller og den trinløse CVXDrive transmission i segmentet fra 100 til 130 hk.

De får blandt andet en kabine, som man normalt ikke ser på en traktor i denne hestekræftstørrelse, ligesom serien har samme intuitive betjeningsplatform som de øvrige modeller helt op til 620 hk.

Med en kraftig 4-cylindret motor er opbygningen kompakt, og manøvredygtigheden er også som man kender det fra en 100 hk traktor.

- Men med den trinløse CVXDrive transmission er komforten taget til et nyt niveau for klassen, og alsidigheden i den trinløse transmission gør traktoren velegnet til mange forskellige opgaver. Hos Case IH forventer vi os meget af denne helt nye traktorserie, som på Sima i Paris vandt en Machine of the Year Award, udtaler Morten Nørtoft Jørgensen, marketingschef hos Case IH i Norden og Baltikum.

Der er fire modeller i denne nye serie er med motorydelser på henholdsvis 100, 110, 120 og 130 hestekræfter.

Maskiner