Minilæssere er til stor hjælp på byggepladsen
John Madsen A/S har markant efterspørgsel på Giant minilæsserne til et væld af opgaver.

Salgskonsulent Michael Hansen viser her den populære Giant 452T X-tra minilæsser med lav egenvægt og høj løftekraft frem foran John Madsen A/S i Tommerup. Med dens egenvægt på kun 2.700 kg kan den flyttes på en trailer. Han fremhæver også den brede dækmontering, som gør den effektiv og stabil under alle forhold på byggepladser og ved anlægsopgaver.
Førhen var det trillebøren, så kom de små »Bobcat«-læssere sammen med gamle traktorer med frontlæsser eller måske påbygget en byggelift. I dag er det knækstyrede minilæssere, som klarer de tunge løft og flytning af materialerne.
Sådan beskriver salgskonsulent Michael Hansen fra John Madsen A/S udviklingen på byggepladserne, hvor minilæsserne er blevet uundværlige for byggefirmaer, håndværkere, entreprenører og anlægsfolk.
Men også i landbruget, industrivirksomheder, efterskoler, tækkefolk, vognmænd og mange øvrige brancher benytter sig af de handy maskiner med stor kapacitet, lyder det fra salgskonsulenten, da han remser bredden af kundegrupperne op for maskinforretningens forhandling af Giant læsserprogrammet.
35 modeller
- Lige siden vi fik forhandlingen på hele Fyn i 2005, har vi solgt rigtig mange Giant-maskiner. Programmet indeholder ikke mindre end 35 forskellige modeller, i størrelser fra 750 kg og op til seks tons maskiner, fortæller Michael Hansen, og viser den mest populære maskine til entreprenører og håndværkere frem.
Det er Giant 452T X-tra minilæsseren, som kun vejer 2.700 kg, og som derfor kan transporteres hurtigt og nemt rundt til byggepladserne og opgaverne på en trailer, eller på landevejen med op til 28 kilometer i timen på dens store brede dækmontering.
- Trods dens lave egenvægt kan den løfte op til 2.000 kg på gaflerne eller i skovlen, hvilket gør den meget attraktiv, og på bedste måde lever op til at være en gigantisk myre (»Ant« er det engelske ord for myre, red.).
Læs mere om minilæsserne og den fynske maskinforretning i denne uges tema om entreprenøropgaver i LandbrugFyn






































