New Holland har netop lanceret tre nye New Holland traktorer i T6-serien fra 135 til 145 hk. T6-serien består nu af syv modeller. De tre nye T6-modeller, der er udstyret med en 6,7 liters NEF-motor på sekscylinder, giver traktorerne højere ydelse i denne klasse og bedre sejtræksevne.

Motorerne har en optimeret EGR-fri forbrænding, der giver effektiv styrke, kombineret med et HI-eSCR-efterbehandlingssystem, så stage IV-emissionskravene overholdes, der er en patenteret og vedligeholdelsesfri løsning, som reducerer driftsomkostningerne.

Den nye sekscylindret motor på T6.180 har 12 procent højere drejningsmoment end de firecylindrede modeller. Det betyder større drejningsmoment ved lave motoromdrejninger ved speciel igangsætning samt et øget drejningsmoment ved mellemhøje motoromdrejninger, der forbedrer sejtræksevnen ved transport og i marken.

Ground Speed kontrol

Med de nye T6-modeller har New Holland styrket sin position indenfor sekscylindrede traktorer i segmentet 100 til 150 hk. En position, der bygger på en arv, der går helt tilbage til Ford 10- og 40-serierne og op til T6-serien i dag, som blev lanceret i 2013 for første gang. New Holland er det eneste mærke, der tilbyder en sekscylindret traktor i dette hk-segment.

I forbindelse med lanceringen af de nye T6-serietraktorer introducerede New Holland også den nye Ground Speed Management II, der øger T6 Dynamic Command-traktorens effektivitet.

Da Ground Speed Management første gang blev præsenteret, var det branchens første, og funktionen introducerede CVT-logikken på en PowerShift-traktor. I anden generation bringer GSM II-betjeningspakken, der er eksklusiv for New Holland, nye funktioner til New Hollands Dynamic Command-traktorerne.

Grænsefladen ligner den på Auto Command. Hastighedsregulering med det ergonomiske CommandGrip-multifunktionsgreb, justering af hastigheden med en rulleknap, Cruise Control samt en tydelig og præcis visning af oplysninger.

Ydelsen kan reguleres efter effekt/udbytte eller økonomi. GSM II fungerer både med PTO-drevne og ikke PTO-drevne redskaber, i marktilstand og transporttilstand, og traktoren bevarer den traditionelle automatiske skiftefunktion. Den kan fås monteret fra fabrikken eller som oplåst funktion på T6 Dynamic Command-modeller, der er forsynet med IntelliView IV og fuld CommandGrip.

Intelligent foragerstyring

Kunder, der anvender en T6 Auto Command og T6 Dynamic Command med IntelliTurn, har nu mulighed for at automatisere HTS II-funktionens start. Der kan fås en ny konfigurationsmulighed, der starter HTS II-funktionen baseret på afstanden fra forageren eller markgrænsen, når den anvendes sammen med IntelliTurn.

Integreringen af disse to funktioner giver en fuldautomatisk vending for enden af rækken og funktionssekvens for redskabet, hvilket sikrer ensartede vendinger for enden af rækken i hele marken.