Samarbejde om salg af gyllevogne

TBS og GØMA indleder samarbejde om salg og service af GØMA-gyllevogne og -udstyr

GØMA Viborg og TBS Maskinpower har indledt et samarbejde om salg og service af GØMA’s gyllevogne og -udstyr. Med samarbejdet får de to firmaer en betydeligt stærkere platform på det danske marked. Rent geografisk er de to firmaer godt placeret i forhold til hinanden, for med GØMA´s placering i Viborg og TBS i Starup kan alle kunder i Jylland nås indenfor en times tid, hvis der er behov for service.
Jens Hansen, der er salgschef i TBS er meget begejstret for det nye samarbejde:
-  Vi har længe set os om efter en leverandør af professionelle gyllevogne og har i GØMA fundet en seriøs og udviklingsorienteret partner, der har bevist, at de kan udvikle, producere og levere gyllegrej i høj kvalitet.”
Hos GØMA er der også tilfredshed med at have fundet en stor og seriøs partner til at samarbejde med om salg og service af gyllevognsprogrammet.
- Aftalen med TBS sikrer et struktureret samarbejde med en af Danmarks største Fendt-forhandlere, som i forvejen har mange kunder blandt maskinstationer og større gårde. Ydermere har de allerede stort kendskab til gyllevogne, pumper osv., så vi forventer os meget af samarbejdet., fortæller salgschef Karsten Kammer, der er en af indehaverne bag GØMA.
 

Læs også