Mange maskinstationer og større gårde overvejer at udskifte den gamle trailersprøjte til en selvkørende sprøjte, men tøver med at tage springet i frygt for, at teknologien ikke passer til driften.

Det tvivlsspørgsmål vil TBS Maskinpower nu løse med et tilbud om at leje en sprøjte for 2019-sæsonen til en fast hektarpris. Dermed kan man afprøve mulighederne under hjemlige forhold, før man beslutter sig.

- Vi har et pænt nysalg af de nye Fendt Rogator-sprøjter til både nye og eksisterende kunder. For den sidste gruppes vedkommende er der tale om byttehandler, for nogle af dem har allerede kørt med selvkørende sprøjter i mange år. Og det er disse indbyttede Challenger Rogator, vi nu har mulighed for at leje ud, siger salgschef Jens Hansen.

 

Ingen købetvang

Han håber selvfølgelig, at kunderne ender med at købe sprøjterne, når de har oplevet fordelene ved den store kapacitet eller har fået glæde af at udbringe flydende gødning og mikronæringsstoffer med høj præcision.

Jens Hansen understreger dog, at der ikke er købetvang. Kunderne binder sig kun til 2019 og et vist antal hektar, derefter står det dem helt frit at levere maskinen tilbage ved sæsonens afslutning. Lejen vil typisk ligge omkring 37 kroner pr. hektar.

Blandt udlejningssprøjterne er topmodellen Challenger Rogator RG 655D med komplet dansk udstyrspakke, hvilket på udstyrslisten blandt andet betyder 6000 liter tank, 36/24 meter dobbeltstrenget alu-bom og justerbar sporvidde og frihøjde.

dbj

 
Maskiner