Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Først var der lagt op til en stor efterårsdemonstration af landbrugsredskaber ved Toftlund, så blev arrangementet aflyst på grund af corona, men nu har Valtra-forhandleren Valtec lånt arealet, og sammen med Valtra viser de alle de nyeste Valtra-modeller frem for interesserede kunder.

Derudover demonstreres harver fra Dalbo, frontlæssere fra Ålö og dæk fra Alliance.

Arrangementet indgår i Valtras demo-tour 2020, og de kommer med deres store showtrailer og flere af deres nye traktorer. Der vil således være rig lejlighed til at se og høre om Valtras femtegenerationstraktorer, intelligente betjeninger, servicekoncept med videre.

Demonstrationsarealet ved Toftlund er på 20 hektar, og udover Valtras nye traktorer fra Valtra-caravanen har Valtec taget en del af deres egne demotraktorer med, så der bliver rig lejlighed til at tage plads bag rattet og selv blive testpilot.

 

Læs også