Lavbundsjorde til debat

Mælkeproducent og bestyrelsesmedlem i LandboNord, Niels Hedermann, er en af de landmænd, som dyrker en stor del af sit foder på lavbundsjorde.

Nordjylland er en af de landsdele, hvor der er mest lavbundsjord, og for Niels Hedermann er det cirka halvdelen af de 900 hektar, som er kategoriseret lavbundsjord. Sammen med knap 80 andre deltagere var han forleden med på LandboNords digitale møde om emnet.

- Det medfører en stor usikkerhed for mig, når der bliver diskuteret klima på Christiansborg. Lavbundsjorde er umiddelbart attraktive at tage ud af drift, når vi ser på klimaregnskabet, men det vil ramme min produktion hårdt, hvis jeg pludselig står uden jord til halvdelen af min foderproduktion. Derfor er det vigtigt for mig at se hvilke praktiske løsninger, der kan være i det her, sagde Niels Hedermann.

Muligheder eller udfordringer?

Ved første del af mødet gennemgik repræsentanter fra Seges og LandboNords Planterådgivning den nedsatte kvælstofreduktion, dyrkning af afgrøder på tørvejord, klimaeffekten ved dyrkningen og ikke mindst muligheden for udtagning af jordene. Efterfølgende var der debat i mindre grupper. Her fik mødedeltagerne mulighed for at diskutere hvilke muligheder eller udfordringer der lå for dem ved at have sin produktion på lavbundsjorde.

- I LandboNord har vi problemstillingen højt på dagsordenen. Det er politisk vedtaget, at vi i Danmark skal reducere vores klimaaftryk markant, og udtagningen af lavbundsjorde er både en billig og nem løsning, som tæller rigtig meget i det regnskab. Når det er sagt, så er det vigtigt, at vi alle kan opretholde en indtjening. En af løsningerne kan være at se endnu mere på multifunktionel jordfordeling, hvor staten opkøber jord og deler ud til de berørte landmænd, så vi fortsat er sikret jord til at overholde harmonikravet, sagde formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.