Miljøstyrelsen tog fejl, da de tidligere i år sagde, at det i den store sammenhæng ikke har nogen betydning for miljøet, at Næstved Havn havde fået tilladelse til at genplacere bundfald fra sejlrende, som man var ved at rense, i Karrebæk Fjord.

Sådan lyder det fra landboforeningen Gefion, der nu præsenterer resultaterne af de prøver, foreningen selv har taget. Ifølge Gefion havde genplaceringen af bundfaldet, som blev gravet op, haft negativ miljøeffekt, både når man undersøger for miljøfremmede stoffer og for næringsstoffer som kvælstof og fosfor.

Det påpeger erhvervspolitisk konsulent i Gefion, Erik Hansen Blegmand, som har taget prøverne.

- Vi fandt det modsatte af det, Miljøstyrelsen sagde. De sagde, at der var tale om rent sand, men det er ikke rent sand, siger han og oplyser, at man vidste det allerede for et halvt år siden, da man fra foreningens side – gennem blandt andet Effektivt Landbrug – første gang råbte højt om problemet.

Forhistorien kort 

Efter flere ugers tavshed fra Miljøstyrelsen, fik Næstved Havn i slutningen af marts besked om, at de ikke længere måtte »bypasse« (dumpe, red.) den del af bundfaldet inde i Karrebæk Fjord, som de ellers havde fået tilladelse til. 

I alt 28.000 kubikmeter bundfald fra sejlrenden i Karrebæk Fjord havde Næstved Havn ellers fået tilladelse til årligt at genplacere inde i fjorden, hvis opland samtidig har nogle af de allerhøjeste krav til reduktion af kvælstof i vandområdeplanerne.

Fra Miljøstyrelsen lød det, at en menneskelig fejl var årsag til, at tilladelsen til Næstved Havn blev givet. Man havde været uopmærksom på, at stedet i Karrebæk Fjord, hvor tilladelsen var givet til at bypasse bundfaldet, lå for tæt på målestationer, som måler fjordens miljøtilstand, når det kommer til udbredelsen af ålegræs.

Styrelsen fastholdt dog, at det var rent sand, som blev genplaceret inde i fjorden. Det mest forurenede bundfald blev enten kørt ind på land, og resten blev placeret på en klappeplads, en slags undersøisk losseplads, uden for fjorden.

Fra Gefion mente man, at der dog var et problem med stoffet TBT i det sand, der havnede i fjorden. TBT er et stof, der tidligere blev brugt til bundmaling af skibe. Det afviste Miljøstyrelsen kategorisk for seks måneder siden, men Gefions egne prøver viser altså nu noget andet.

- Vi finder TBT langt, langt ud over grænseværdien. En koncentration, der faktisk er 850 procent større end det, der måtte være. Vi finder det i værdier på helt op til 90 mikrogram pr. liter. Grænseværdien er på syv mikrogram pr. liter. Så der er gift i det her. Og det er materiale, som ryger direkte ud i ålegræsbedene, siger Erik Hansen Blegmand.

En stor betydning

Ifølge Gefions måleringer er der også problemer, når det kommer til næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Om netop næringsstofferne lød det for et halvt år siden fra Miljøstyrelsen, at genplacering af bundfaldet kunne medføre en kortvarig midlertidig ophvirvlning af noget, men det var ikke noget, som ville have betydning i den store sammenhæng. 

- Men vi finder jo også næringsstoffer derude. Der er næringsstoffer svarende til 60.000-65.000 kilo, hvis man nu havde flyttet de 28.000 kubikmeter (som man havde givet tilladelse til, red.) op i ålegræsbedene, siger Erik Hansen Blegmand, der fortæller, at Gefions målinger viser, at tilladelsen – hvis den var blevet fuldt udnyttet – ville have medført 8.000 kilogram fosfor, som var blevet bragt ud i ålegræsbedene i området.

Så når Miljøstyrelsen for et halvt år siden sagde, at det her ikke har den store betydning i den store sammenhæng, hvad siger du så?

- Så må man sige, at det er en fejl. Altså det har en stor betydning. Det at man ikke tog næringsstofanalyser dengang, man gav tilladelsen, det er en stor fejl, fastslår Erik Hansen Blegmand.

Dykker tog prøverne

Fra den erhvervspolitiske konsulent lyder det, at han godt er klar over, at det kan anfægtes, at prøverne er taget af landboforeningen selv. 

Han forsikrer dog, at prøverne er taget helt efter de forskrifter, den slags prøver bliver taget. Man har haft en dykker nede i fjorden i området, hvor bundfaldet blev dumpet, og dykkeren har taget prøver med et såkaldt kajakrør. 

De efterfølgende vandprøver er herefter analyseret af Orbicon, som er samme laboratorium, Miljøstyrelsen bruger.

- Og vi er ikke i tvivl om, at vi ramte præcis det område, der blev dumpet i. Vi kunne se det på ekkoloddet, og dykkeren, der har et indgående lokalkendskab til området, kunne fortælle, hvordan han kunne se, at slammen lå på bunden, fortæller Erik Hansen Blegmand.

Fra Gefions side understreger man i øvrigt, at man ikke kritiserer Næstved Havn for deres ageren i sagen. Det er myndighederne, kritikken er rettet imod, da de burde have grebet ind.

- Det her er selvfølgelig rigtig ærgerligt for Næstved Havn, da de nu får nogle ekstra omkostninger til at sejle det her slam ud af fjorden. Men det er godt for fjorden, godt for kommunen og godt for landmændene.

- Nu er næste skridt for os, at vi vil samle de resultater, vi har, og så sende dem til den nye miljøminister (Lea Wermelin, red.), oplyser Erik Hansen Blegmand.

Styrelse vil se nærmere på Gefions nye tal
Fra Miljøstyrelsen lyder det i en skriftlig kommentar, at man godt forstår den undren, de nye tal fra Gefion giver anledning til, og man gerne ser nærmere på tallene.
Miljøstyrelsen skriver således: »Miljøstyrelsen er opmærksom på og forstår den undren, som de nye tal fra Gefion om miljøfremmede stoffer i Karrebæk Fjord giver anledning til. Miljøstyrelsen handlede allerede i foråret, hvor det viste sig, at bypass af materiale fra sejlrenden potentielt kunne påvirke målestationerne, idet styrelsen bad Kystdirektoratet tilbagekalde Næstved Havns tilladelse til at bypasse havbundsmaterialet fra sejlrenden«. 
»Miljøstyrelsen erkendte dengang, at bypass-tilladelsen ikke burde være givet. Miljøstyrelsen vil imidlertid gerne have lejlighed til at se nærmere på Gefions undersøgelse, før vi udtaler os om de nye resultater, og vi vil kontakte Gefion herom«.