bannerPos

Lisbeth uddanner sig til naturtjekker

Samfundets ønske om mere natur vil komme til at præge landbruget de kommende år. For landmænd, der allerede nu vil i gang på deres egen bedrift, er der hjælp på vej, blandt andet ved hjælp af kommende naturtjekker, Lisbeth Gliese.

Henning K. Andersen

08-07-2019 13:37
Landmænd, der vil skabe mere natur, kan få styr på ejendommens naturværdi og lægge planer for forbedringer.

Miljø- og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen, Sagro, uddanner sig til at foretage såkaldte Naturtjek, der bliver et tilbud til økologiske og konventionelle landmænd, der vil have hjælp til at skabe mere natur på deres ejendomme.

Naturtjek er udviklet af Seges, som også uddanner lokale rådgivere i metoden.  

Lisbeth Gliese Jensen er en af i alt otte rådgivere, der over det næste år skal køre et test-forløb igennem med en række landmænd, før naturtjekkene udbydes til andre om et års tid.

I første omgang kortlægges den natur, der allerede er på ejendommen. Der gives en score alt efter værdien af større eller mindre biotoper. Herefter udarbejder miljø- og naturrådgiveren en prioriteret plan, så landmanden kan beslutte, hvad han vil gøre eller ikke gøre.

Og i mange tilfælde er det bedste netop at lade være med at gøre noget, fortæller Lisbeth Gliese Jensen.

- Vi oplever, at nogle undskylder, at de ikke har ”ryddet op”, inden vi kommer og ser på deres arealer.  Men det er tit det bedste for variationen og biodiversiteten, at der for eksempel er døende, udgåede eller væltede træer, for det skaber blandt andet plads til svampe, biller og andre insekter, der lever af at nedbryde dødt træ. Hulheder i træer er gode for både flagermus og en lang række fugle, som benytter hullerne til deres reder, siger hun.

Når der gives en score på naturværdierne, giver eksisterende naturområder også flere points end ny-etableret natur.

Bevaring er bedst
Set ud fra et naturmæssigt perspektiv hedder prioriteringen nemlig: Bevar, beskyt, genopret og nyetablér.

- Det er naturligvis fint at plante til, men der går flere år, før ”ny” natur har den samme naturmæssige værdi som natur, der har eksisteret i en lang årrække og har mere komplette økosystemer, siger hun.

Den plan, som landmændene får omkring naturen på deres grund skal være kvalitetssikret og baseret på biologfaglig viden, så landmanden troværdigt kan gå ud og sige, at han gør en positiv forskel for naturen. Samfundet forventer det - især af de økologiske landmænd - da landbruget ejer en meget stor del af landskabet.

Udover uddannelsen til at udføre naturtjek står Lisbeth Gliese Jensen også i spidsen for en natur-erfagruppe med syv deltagere. Gruppen er interesseret i at vide mere om, hvordan de skaber de bedste levesteder for insekter og dyr, og udveksler erfaringer på inspirationsdage.

Naturtjek er finansieret af 15. Juni Fonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Naturtjek testes over det næste år med lokale naturrådgivere, hvorefter det udbydes som en mulighed – primært hos økologiske landmænd, men også til konventionelle.


Brandmandens lov
1.    Bevar eksisterende levesteder. Bevar den oprindelige og mest værdifulde natur.
2.    Beskyt velbevarede levesteder mod påvirkning fra dyrkningsfladen. Reducér den skadelige påvirkning på naturen.
3.    Genopret naturmæssigt forringede levesteder. Genopret, hvor der er sket skader.
4.    Nyetabler nye naturområder i sammenhæng med eksisterende.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next