Miljøvismænd foreslår afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser

Som led i EU’s klimapolitik har Danmark forpligtiget sig til at nedbringe udledningen af CO2 med 39 procent i den såkaldt ikke-kvotebelagte sektor frem mod 2030.
Den ikke-kvotebelagte sektor dækker over landbruget, personbiler, tung transport, boligopvarmning og erhverv, som ikke er omfattet af kvotesektoren.
Og står det til vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd, som i går offentliggjorde sin årlige rapport, hvor man i år netop har set på udfordringen omkring udledningen af drivhusgasser fra den ikke-kvotebelagte sektor, så er det især i landbruget, at man bør kigge hen for at nå klimamålet i 2030. Det er nemlig her, at det samfundsøkonomisk giver mest mening, mener vismændene. En afgift på personbiler er omvendt for dyrt, lyder det.
- Vi anbefaler, at der lægges en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt.
- Vores centrale analyse viser, at landbruget ikke får væsentlige meromkostninger ved en afgift på drivhusgasser, hvis kvælstof reduceres i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv, siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.

 

I analysen fra vismændene kan man læse, at den mest omkostningseffektive regulering ifølge vismændene vil være en afgift på den faktiske udledning af drivhusgasser fra landbruget.
Det er vismændene dog klar over ikke er muligt, da den faktiske udledning fra hvert dyr eller hver af de forskellige afgrøder ikke kan måles i praksis. Reguleringen af landbrugets udledning af drivhusgasser bør således foretages ved at lægge en afgift på den beregnede udledning fra hver bedrift knyttet til for eksempel antallet af forskellige dyr og arealet af forskellige afgrøder.
I praksis indebærer det altså afgifter på dyrehold, kunstgødning samt dyrkning af forskellige afgrøder. Afgiftssatserne skal afspejle den udledning af drivhusgasser, som disse aktiviteter medfører, mener vismændene.
Afgiften på drivhusgasser skal i øvrigt komme oveni i den kvælstofafgift, som vismændene foreslog i den miljørapport, som man lavede sidste år.
I et eksempel på afgiftssatserne i rapporten kan man se, at det for en malkeko, der årligt er sat til at udlede 5,7 tons CO2 om året vil det koste 1.270 kroner, hvis man regner med en afgift på 200 kroner pr. ton udledt CO2 og 20 kroner pr. kilo udledt kvælstof til kystvandene.

 

Hvis en bedrift anvender teknologier, som leder til betydeligt mindre udledning af drivhusgasser, bør det indgå i den beregnede udledning, hvis det er muligt at kontrollere. Det vil ifølge vismændene give ejeren et incitament til at bruge mindre udledende teknologier.
Hvis der for eksempel fremavles kvæg med lavere udledninger, eller den generelle dyrkningspraksis optimeres, så der udledes mindre, bør afgifterne for disse aktiviteter nedsættes, mener vismændene, da det giver landbrugssektoren incitament til at investere i forskning på disse områder.

 

Fra Landbrug & Fødevarer er der som sidste år, hvor vismændene kom med forslaget om kvælstofafgift, igen i år hård kritik af vismændenes årlige rapport.
Ifølge Landbrug & Fødevarer tager vismændene ikke højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier. For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der 2,5 kroner i den resterende økonomi, lyder det fra organisationen.
- Det er helt afgørende, at de afledte effekter i den resterende økonomi regnes med. Ellers får du ikke et retvisende billede af de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet ved at lægge afgifter på dansk landbrugsproduktion, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, der også påpeger, at den økonomiske analyse kun er baseret på et enkelt år; nemlig 2015.
I 2015 var dansk landbrugs økonomiske resultat det klart laveste ud af de seneste fem år.
- Det kan næppe siges at være repræsentativt. Havde udgangspunktet været et af de andre år, ville landmandens økonomiske tab – og de samfundsøkonomiske omkostninger – ved tiltagene have været anderledes større. Fremstillingen er derfor helt skæv, siger Martin Merrild.

 

Fra Bæredygtigt Landbrug lyder det fra direktør Hans Aarestrup, at idéen om afgift på drivhusgasser er tåbelig.
- Normalt er det de mest forurenende, man beskatter. Vi er her i Danmark de bedste i hele verden til at lave fødevarer med det lavest mulige klimaaftryk. Det her svarer til at lægge skat på elbiler, lyder det fra Hans Aarestrup.

 

Omvendt er der iblandt grønne organisationer ikke overraskende opbakning til at pålægge landbruget flere afgifter.
- Alene produktionen af køer og svin står for næsten en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser, hvilket er fuldstændig uholdbart. Det problem skal der nu tages alvorligt fat om, og det er glædeligt, at de økonomiske vismænd efterspørger øgede forventninger til landbruget med en klimaafgift, der skal få landbruget til at bidrage for sin CO2-udledning, siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace.

 

Minister afviser klimaafgift til landbruget
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skyder miljøvismændenes forslag om en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser og kvælstof ned.
- Teoretiske studier kan være gode, men regulering skal også give mening i praksis. Man kan ikke flytte rundt på Danmarks landmænd. Deres gård og levebrød ligger nu en gang, hvor de ligger, og ikke hvor afgiften dikterer, at de skal ligge.
- Det er heller ikke regeringens politik at indføre nye afgifter og forringe rammevilkårene for et i forvejen særdeles konkurrenceudsat landbrugserhverv. Det vil kunne lede til, at landbrugsproduktionen flytter til lande med betydeligt ringere miljøbeskyttelse, udtaler miljø- og fødevareministeren.
Han hæfter sig i stedet ved, at vismændene roser de partiers aftale om målrettet regulering af kvælstof, som blev indgået i januar.
Den nye målrettede regulering må ifølge vismændene forventes at gøre opfyldelsen af kvælstofmålene langt billigere for både samfundet og for landbruget som helhed, end det er tilfældet i dag. Den nye regulering er dog ifølge vismændene slet ikke så effektiv, som afgifter ville være.
ege