Slam dumpes i fjord med høje miljømål

»Vinden bider i kinderne, og lugten fra det grå slam minder mest af alt om lugten fra et rensningsanlæg.«

Sådan blev en reportage i avisen Sjællandske indledt i februar. Journalist var med ude på den pram, som var i færd med at rense sejlrenden ind til Næstved Havn, så skibene ikke kommer til at støde på det organiske materiale, der med tiden er havnet der.

I artiklen fremgår det dog ikke, hvad der bliver gjort af den ildelugtende slam, som den 26 tons tunge gravemaskine, der er spændt fast på prammen, graver op. Det har man dog undersøgt i Gefion, skriver Effektivt Landbrug, som for nylig bragte en hel side om problematikken.

Slam med giftige stoffer

En stor del af slammen havner således i Karrebæk Fjord. Selvsamme Karrebæk Fjord, hvor der til oplandet lige nu er meget strenge krav til, hvad der må udledes af næringsstoffer. 

I vandplanerne er det meningen, at udledningen af kvælstof i Karrebæk Fjord skal reduceres med 325 tons årligt. Det er en reduktion på over 25 procent, hvilket naturligvis stiller store krav til landbruget i oplandet.

I alt har Næstved Havn, der står for rensningen af sejlrenden, af Miljøstyrelsen fået tilladelse til at dumpe 28.000 kubikmeter af det slam og bundfald, der graves op i Karrebæk Fjord. Det er halvdelen af det, der graves op. Resten bliver sejlet ud til en såkaldt klapplads, som er en slags losseplads under havet.

Ved at læse i den ansøgning omkring oprensning, som Næstved Havn sendte ind til Miljøstyrelsen i december 2017, der er forfattet af konsulenthuset Orbicon – og som Effektivt Landbrug har set – kan man læse, at Miljøstyrelsen bliver gjort opmærksom på, at bundslammen indeholder giftige stoffer. Det gælder blandt andet stoffet TBT, som stammer fra skibenes bundmaling.

Frustreret landmand

For Jens Henrik Madsen, landmand med jord i oplandet til Karrebæk Fjord og bestyrelsesmedlem i Gefion, er sagen dybt frustrerende. Det er den også fordi, de områder, hvor bundslammen bliver dumpet ikke er langt fra målestationer, som måler miljøtilstanden i fjorden.

- Når man forlanger, at vi i oplandet skal gøre en stor indsats, så er det forrykt, at man graver grusgrave op ad de målestationer, der står derude. Det kommer jo til at forvrænge billedet totalt. Jeg blev så ophidset, da jeg fandt ud af, hvad der foregik, siger Jens Henrik Madsen til Effektivt Landbrug.

Her fortæller han, at han har meget svært ved at se, at opgravningen ikke kan påvirke resultaterne af de målinger, som bliver foretaget.

- Og så bliver vi jo bedømt på et falsk grundlag. Man kan sgu da ikke voldtage et helt landbrugsområde på den her måde.

- Jeg kan godt forstå, at man fra Næstved Havns side gerne vil have renset sejlrenden op, så man kan få nogle større skibe ind til havnen. Men kæden hopper jo fuldstændig af, når man giver tilladelse til at læsse af umiddelbart op af sejlrenden ikke langt fra målestationerne.

- Konsekvensen bliver jo, at vi får at vide, at tilstanden i Karrebæk Fjord er rigtig dårlig, og vi i landbruget så skal reducere meget mere og lave mange flere efterafgrøder. Det bliver resultatet af det her, siger Jens Henrik Madsen.

Han mener, at al slammet bør sejles ud til en af de godkendte klappladser, ellers må de målestationer, ifølge Jens Henrik Madsen, i det mindste flyttes til en anden del af fjorden.

Kommune påpegede problem i høringssvar
Næstved Kommune gjorde i et høringssvar i februar 2018 Miljøstyrelsen opmærksom på, at det kan være et problem med at dumpe bundslammen inde i Karrebæk Fjord. 
Kommunen skriver således til Miljøstyrelsen: »De 28.000 kubikmeter som ønskes bypasset (dumpet, red.) i nærområdet/genplaceret i Karrebæk Fjord langs sejlrenden kan være problematiske. Materialet har formentlig samme indhold af næringsstoffer som den omkringliggende havbund, men ved at bypasse det i nærområdet vil en stor del af disse næringsstoffer blive mobile igen og dermed få en negativ påvirkning af Fjordens miljøtilstand.
Vi vil derfor anbefale, at man finder en alternativ placering af dette materiale, da det formentlig indeholder en hel del næringsstoffer, blandt andet fosfor og kvælstof, som vil være til stor skade for fjordområdets miljøtilstand, hvis det bliver mobilt igen ved bypass og frilægning«.
Fra Næstved Kommune beder man om, at Miljøstyrelsen som minimum foretager sig en konsekvensanalyse af dumpningens betydning.
Fra Miljøstyrelsen afviser man dog Næstved Kommunes bekymringer. Fra styrelsen lyder det, at dumpningen af det organiske materiale ikke vil medvirke til en væsentlig merbelastning af næringsstofferne til fjorden, idet materialet består af rent sand.
»Sandet er analyseret for indhold af miljøskadelige stoffer og resultaterne viste, at indholdet er under nedre aktionsniveau for alle parametre jf. Miljøstyrelsens klapvejledning«, lyder Miljøstyrelsens forklaring, der også forklarer, at sand indeholder generelt lave koncentrationer af næringsstoffer.