Succes for gårdbageri på tidligere minkfarm

Op til jul blev der solgt 2.500 dåser med smørbagte småkager. Store bededag blev der langet 5.000 hveder over disken. Ordrebogen er konstant godt fyldt af bestillinger på bryllupskager eller kager til andre anledninger. Og en hverdagsfredag er der typisk 130-170 ekspeditioner i butikken hos Gaardbageren, otte kilometer fra centrum af Ringkøbing.

- Vi har kunder fra hele kommunen - virksomheder, kommunale institutioner og skoler - i en radius af 20 kilometer. Turisterne udgør kun omkring fem procent af kunderne, fortæller Camilla Vinther Jakobsen.

Selv om der kun er gået to år, siden de første surdejsbagte rugbrød blev langet over disken, har Gaardbageren for længst skabt sig en omsætning og et ry, som de fleste landsbybagere ville være misundelige over.

En ny drøm

Camilla og hendes mand Carsten Rahbek havde haft mink i otte år, da produktionen blev tvangslukket i november 2020. Men bitterheden fik ikke lov at bide sig fast. Parret var hurtige til at rette blikket mod en ny drøm – og effektuere den.

- Vi er ikke så gamle, og der blev ret hurtigt stille. Vi syntes ikke, vi ville vente på erstatningen. Det er, mens vi er 30-40 år, vi skal give den gas. Desuden er det oplagt, at vi er hjemme, mens vores børn er små, fortæller Camilla, der er mor til to piger på fire og seks år – og en dreng på otte.

Pelseri blev til bageri

Allerede i januar 2021 søgte de om tilladelse til at indrette et gårdbageri i det gamle pelseri på gården.

- I starten havde vi ikke forestillet os det så stort. Vi havde nogle rum, vi ikke rigtigt brugte, og så kunne vi da begynde et sted, siger Camilla, der altid gerne har villet være selvstændig.

Camilla Vinther Jakobsen og hendes mand fik råd og vejledning fra det lokale erhvervsråd og fra konsulenter i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De fik støtte fra den særlige statslige pulje, der blev oprettet til tidligere minkavlere til omstilling til andet erhverv. Derfra fik de økonomisk hjælp til materialer, vinduer, gulve og elektricitet.

Indkøb af bageredskaber, maskiner og ovne finansierede de af egne midler, og arbejdet med ombygning og indretning klarede de selv.

- Det har givet noget godt til familien, at vi gjorde det. Min mand havde det godt med at gå herinde og lave om. Det var nærmest terapi, fortæller Camilla.

Stejl indlæringskurve

Carsten Rahbek driver fortsat 240 hektar med planteavl sammen med lillebror.

Camilla Vinther Jakobsen er udlært bager, og har været beskæftiget i faget som lønarbejder i årene op til minkerhvervets nedlukning. Så det er hende, der står for den daglige drift af Gaardbageren.

Det har dog været en stejl indlæringskurve at gå fra at være iværksætter til at blive arbejdsgiver.

- Du skal være godt forberedt, når du har folk, der kommer ind og skal have løn for arbejdet. Og der skal være styr på deres tid og ferier. Det er klart en ting, jeg ikke havde overvejet på forhånd, erkender hun.

Camilla har ikke haft tid til ledelseskurser, men hun pointerer, at øvelse gør mester.

- Du kommer ikke igennem uden knubs. Nogle gange brænder du nallerne. Så lærer du noget nyt. Bare vær ærlig og læg dig fladt ned, hvis der sker fejl. Så går det.

Virksomheden vækster

I dag er der ansat to bagersvende (hvoraf en er på barsel), en lærling samt et antal fleksjobbere og ungarbejdere. Samlet set svarer det til fem fuldtidsansatte.

- Der er flere ansatte, end jeg lige havde regnet med fra begyndelsen. Men det er rart, at virksomheden vækster. Det er rart at kunne bruge energien på at lave et godt produkt frem for at skulle lokke kunderne til.

I ansøgningen til minkpuljen, skrev Camilla, at hun forventede mellem fem og ni ansatte inden for en årrække, så det passer meget godt.

- Vi har givet noget tilbage, synes jeg – i skatter og momser. Der er skabt så mange arbejdspladser. Da vi havde minkavl, havde vi ingen ansatte.

Med bæredygtighed for øje

Camilla har sin helt egen forretningsmodel, der sigter efter bæredygtighed – både i produktionen og menneskeligt.

Mandag til torsdag arbejdes der i bageriet fra klokken syv om morgenen. Fredag og lørdag er mødetiden klokken tre, for disse dage er der åbent i butikken og cafeen. Efter lukketid lørdag sættes overskydende varer ud i selvbetjeningen.

Mindskning af madspild er en af de andre værdier, der er gældende for Gaardbageren. Og det kræver struktur og logistiske evner.

- Jeg kan egentlig godt lide at planlægge og få det hele til at spille. Det giver en god følelse. Men man ved alligevel aldrig helt, hvordan en arbejdsuge forløber. Selvfølgelig har vi noget fast. Men vi er nødt til at tage en dag ad gangen og hele tiden omstille os på, hvad der er af bestillinger. Og tage bestik af, hvor mange vi er på arbejde, fortæller Camilla Vinther Jakobsen.

Balance mellem arbejde og hjemmet

Hvordan går det så med at finde den rette balance mellem arbejde og fritid, når man er selvstændig og har virksomhed på hjemadressen?

- Alle, der starter ny virksomhed, arbejder meget – og det skal man også. Nu har jeg mere ro i maven og er ikke så panisk angst for, at telefonen ringer, uden at jeg tager den.

Camilla er heller ikke bange for at sige nej til kunder, der er for sent ude med bestillingen.

- Det handler også om, at vi skal have en bæredygtighed i produktionen. At vi kan planlægge ugen. Så hvis det er specialbehov, kunden har, skal vi gerne vide i god tid.

Selv om hun som udgangspunkt holder fri om søndagen, kan det godt ske, at hun tager en opgave ind, hvis det passer i familiens program.

- Jeg har ikke lovet noget om søndagen. Man kan godt prøve at spørge, hvis vi ikke skal noget, kan det godt være, jeg kan tage en bestilling, siger hun.

Tilfreds og fast kundekreds

Bagermesteren fra Ringkøbing-egnen er meget bevidst om, at en tilfreds og fast kundekreds er alfa og omega. Derfor skal ikke kun servicen men også kvaliteten være i top.

Brug af danske landbrugsprodukter i bageriet er helt afgørende for Camilla. Der benyttes kun smør til bagningen, og der arbejdes med surdej til alle brødprodukter. Hvilket er med til at forkorte produktionstiden om morgenen og gør brødet mere holdbart.

- Du skal have et højt bundniveau, når din virksomhed ligger herude på landet. Du skal have et godt produkt, så folk kommer igen. Vi kan ikke leve af, at folk tilfældigt kommer forbi. Vi er afhængige af vores faste kunder, så vi skal være gode – hver gang, fastslår hun.