Minkopgravninger: Prehn beklagede atter minkforløbet

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) understregede atter, at han var ærgerlig over minkforløbet, da man torsdag gik i gang med at grave de første af 13.000 tons døde mink op fra en grav udenfor Holstebro.

- Det var en ekstraordinær situation, vi stod i, og som vi prøvede at ordne på bedst mulig måde, sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S), da man torsdag gik i gang med at grave de første af de mange tusind tons døde mink op fra en minkgrav udenfor Holstebro. Foto: Henning Andersen De første trucks begyndte at køre døde mink væk fra minkgraven torsdag morgen kl. 4.30. Ifølge indsatsleder ved Fødevarestyrelsen, Kasper Klintø gik processen omkring fjernelsen af minkene helt efter planen.

Kl. 04.30 Kristi Himmelfarts morgen begyndte de at grave i det militære øvelsesterræn ved Nøre Felding udenfor Holstebro. Ordren var klar - begynd at grave de første af 13.000 døde mink opaf massegravene der og i Kølvrå ved Karup.
Foruden den danske verdenspresse var fødevareminister Rasmus Prehn mødt op, og han benyttede lejligheden til endnu en gang at beklage det uskønne forløb omkring minkaflivningerne.

- Det er jo en ekstraordinær situation, vi har været i, hvor der skete en voldsom nedgravning, uden at kommunikationen til borgere og byråd har været optimal. Der var en situation, hvor det skabte stor utryghed lige op til jul, og derfor var vi nødt til at håndtere det her på en bedre m¨de, og det har vi så prøvet på at gøre, siger fødevareministeren. 
 

Der har været udtrykt frygt for en fæl stank fra de opgravede døde mink, men bedømt på den lugt, man blev mødt af torsdag, er der tale om en lugt, der kan fornemmes, men ikke nær så fæl som frygtet, vurdere vi fra Effekivt Landbrug. 

Meget mere om minkopgravningerne i Effektivt Landbrug lørdag. 

Læs også