Minksagen er et overstået kapitel. I hvert fald hvis man ser på de konsekvenser, som sagen fik for de myndighedspersoner, der fik krads kritik af Minkkommissionen ovenpå det kaotiske forløb, som sagen havde.

Således meddeler Justitsministeriet, at Thorkild Fogde, der siden august sidste år har været fritaget for tjeneste, vender tilbage på sit job, efter at det er blevet godtgjort, at Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse.Det er sket via et forhør hos Forhørsledelsen, der består af tre dommere.

- Forhørsledelsen med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen er nået frem til, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse. Jeg har naturligvis lagt forhørsledelsens konklusion til grund. Rigspolitichef Thorkild Fogde vil på den baggrund genindtræde i tjenesten, siger justitsminister Peter Hummelgaard og fortsætter:

- Thorkild Fogde har ydet en enorm indsats for Danmark, ikke mindst gennem corona-krisen. Jeg glæder mig til samarbejdet med ham, siger Hummelgaard.

Med frifindelsen af Fogde kan det konstateres, at minksagen ikke fik nogle strafferetstlige konsekvenser for myndighedspersoner. Foged var anklaget for at have spillet en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af såkaldte actioncards, som politet brugte overfor minkavlere.

Var en del af actioncard-sagen

Af kortene fremgik det, at hvis minkavlere nægtede at aflive mink i november 2020, skulle politets medarbejde sige følgende:

- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen.

Thorkild Foged har tidligere været ude og beklage fremgangemåden.

- Det er en fejl, som vi dybt beklager. Vi løfter rigtig mange opgaver i politiet, og derfor kan der desværre ske fejl. Det er sket her. Jeg vil gerne personligt beklage over for de minkavlere, som har fået forkerte oplysninger fra os, sagde han i en pressemeddelelse kort efter, at sagens sammenhæng var kommet frem.

En sagde op

Med frifindelsen af Foged, kan det konstaters, at den eneste, der kan siges at have haft ansættelsesmæssige konsevenser af minksagen, var nu tidligere departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard. 

Han blev fritaget for tjeneste, men inden der blev fældet nogen endelig persondom over ham, sagde han sit job op og er i dag direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.

Minksagen