bannerPos

Rådgiver: - Køberne af minkskind vil have skindene i hænderne

Minkavlerne er hårdt ramt af Corona-krisen, fordi de har stået uden indtjening udefra i et halvt år på grund af aflyste auktioner.
12-05-2020 11:16

Corona-krisen har besværliggjort salget af minkskind, og minkavlerne ser derfor meget frem til at modtage hjælp fra statens corona-pakker, lyder det fra Agri Nord.

På Kopenhagen Furs seneste auktion i København gik salget trægt, og langt fra alle udbudte skind blev solgt. For første gang blev auktionen afviklet online, altså uden de normale opkøbere i salen.

- Køberne af minkskind plejer at have skindene i hænderne for at mærke og vurdere kvaliteten. Kan de ikke det, så er de tilbageholdne for at købe og betale for den gode kvalitet, siger virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen.

Årets første auktion var ellers planlagt i februar måned, men den blev aflyst på grund af Covid-19. Det er således den anden, fysiske auktion, der er aflyst på grund af corona-virussen.

Likviditetstørke

- Minkavlere har oplevet en lang likviditetstørke. Sidst der for alvor blev solgt skind var i september 2019, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Han og kollegaerne er i fuld gang med at søge de statslige corona-hjælpepakker til 35 ramte minkavlere. Det drejer sig om hjælpepakkerne vedrørende omsætningsnedgang og tilskud til faste udgifter.

- Hjælpepakkerne kan hjælpe på likviditetsmanglen. Vi hører om andre erhverv, der mangler penge efter en måneds manglende omsætning. Her der drejer det sig om over et halvt år uden indtjening udefra. Avlerne er nødt til at få nogle penge i kassen for at betale foder til dyrene, dyrlæge, energi, renter, husleje og andre faste omkostninger, siger Jørgen Cæsar Jensen.

En hjælp, der kan være med til, at avlerne kan fortsætte driften og fastholde arbejdspladser.

Minkavlerne var i forvejen hårdt ramt af faldende priser, og nu har corona-krisen føjet yderligere spot til skade. Ikke kun fordi det er umuligt at afvikle de nødvendige fysiske auktioner, men også fordi forbruget er faldet som følge af den afmatning og forsigtighed, der er sket i samfundet i forbindelse med corona-virussen.

- På grund af corona-krisen er der ingen, der rigtigt investerer i andet end fødevarer, og der er slet ikke noget forbrug af luksusting såsom minkskind, siger virksomhedsrådgiver i Agri Nord, Jørgen Cæsar Jensen.

aldo

Pladsen til solcelle-anlæg strammer til

Særligt i landområderne omkring de store byer bør lodsejere, der er interesseret i at opsætte solceller, sætte i gang nu, siger rådgiver. Han vurderer, at Danmarks behov for solenergi ser ud til at være opfyldt i 2025.

Logistik og motivation

Mens logistikken er tænkt ned til mindste detalje, er Lean og medarbejdermotivation to af nøgleordene på Hestbækgaarden ved Farsø.

Dent-majs klar til sæson 20/21

Dent-majsens fordele med højt stivelsesindhold og stor fordøjelighed i koens vom kan nu udnyttes under nordiske himmelstrøg, oplyser firma.

Biogasbranche ser stort potentiale i nyt klimaudspil

CO2-differentierede kilometerafgifter for lastbiler skaber gode muligheder for at få gang i den grønne omstilling af den tunge transport, lyder det fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Nu sætter høstpresset ind i USA

Høsten med sojabønner og majs i USA er i gang, og det sætter pres på afgrødepriserne hen mod ugens afslutning. De generelle informationer i markedet er dog ikke prissvage, og der er derfor grænser for, hvor langt ned afgrødepriserne kan falde på den lidt længere bane.

Trådløse temperaturspyd rammer plet

StackView får nye trådløse funktioner. Opgraderingen kan både nye og eksisterende kunder få glæde af.
Side 1 af 1930 (38597 artikler)Prev1234567192819291930Next