Den må hverken jages, dræbes eller på anden måde aflives hverken i Danmark eller resten af EU. I år er det 13 år siden, at ulven efter knapt 200 års fravær, vendte tilbage til den danske natur i efteråret 2012.

Siden er den danske ulvebestand vokset, og vurderes til aktuelt at tælle et sted mellem 22 og 42 voksne ulve – alle indtil videre i Jylland, hvorfra de første krydsede grænsen fra Tyskland. De første danske ulvehvalpe kom til verden i 2017, og siden er det gået stærkt. Vurderingen lyder på, at der blev født 38 hvalpe i 2024.

Én, der følger den danske ulvebestand tæt, er Kent Olsen, der foruden seniorforsker og videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, også er leder af Den Nationale Ulveovervågning.

Forleden stod han for et foredrag om netop den nationale danske ulveovervågning i forbindelse med museets efterårsferieprogram, hvor alle interesserede kunne få et indblik i de seneste forskningsresultater omkring ulve, og hvordan man fra forskningsverdenen overvåger dem.

- Der er ti generiske bestande i Europa, hvoraf én enkelt er uddød. Den centraleuropæiske lavlandsbestand af ulve er en af de ulvebestande, og som har etableret sig i Danmark via Tyskland, fortalte Kent Olsen, der samtidig tilføjede, at ulven herhjemme som i resten af Europa er omfattet af EU´s habitatsdirektiv der betyder, at den hverken må jages, dræbes eller på anden måde aflives.

Omfattende overvågning

Overvågningen af ulve i Danmark følger internationale standarder i forhold til metoder og dokumentationskrav.

- Overvågningen følger de internationale SCALP-kriterier, der omfatter strenge dokumentationskrav i form af eksempelvis konkrete billeder af ulve, bekræftet fund af DNA i form af eksempelvis afføring og dræbte byttedyr, forklarede Kent Olsen, der samtidig konstaterer, at mange tilfælde af private observationer af ulve, viser sig at være hunde, som man har set.

Omkring de dræbte byttedyr oplyste Kent Olsen, at det især er råvildt, der dræbes hvor ulven dræber dem med tænder i halsen, og hvor man forskningsmæssigt kan tjekkes byttedyrene for ulvespyt, der er DNA.

- Det er samme fremgangsmåde vi benytter, hvis byttedyret er et husdyr, tilføjede Kent Olsen, der i forbindelse med foredraget, havde mange videooptagelser af ulve fra de mange vildtkameraer, man benytter for at overvåge ulvene.

Han vurderer, at der biologisk set er plads til et sted mellem 100 og 300 ulve i Danmark.

- Blandt andet på grund at et stigende antal råvildt, uddybede han.

Ulve deler vandene

Debatten om ulve i Danmark har stået på lige siden de første ulve blev observeret i 2012, efter præcis 199 års fravær, hvor den sidste ulv blev skudt tilbage i 1813.

Og det er langt fra alle, der er lige begejstrede for at ulven er vendt tilbage.

Kent Olsen understreger, at forskningen og overvågningsarbejdet omkring er rent videnskabelig og ikke politisk. Men han noterer sig dog, at ulven også møder modstand:

- Vi ved at der er nogle i Danmark, der ikke ønsker ulve, og får dem til at »forsvinde«.

Og at de ikke kun er privat modstand mod ulve, men også fremtrædende politikere, der står frem og ønsker ulven væk fra den danske natur, er ligeledes en kendsgerning.

Senest er debatten blusset op igen i forbindelse med borgere i byen Oksbøl i Sønderjylland, hvor flere borgere har oplevet ulve, der har færdedes i selve byen og skabt utryghed – og det har efterfælgende skabt politisk røre.

Kræver aflivning af ulve

Står det til Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, skal alle ulve aflives. Hun begrunder sit standpunkt med, at det skal tages alvorligt, når folk er utrygge. Det skriver dr.dk.

- Hvis man bor i et område, hvor ulven er løs, så er det jo utrygt. Det er derfor, jeg mener, at ulvene ikke hører til i Danmark, og at de derfor skal aflives, siger hun ifølge DR. Udmeldingen kom i forbindelse med partiformandens besøg forleden i de vestjyske byer Ho og Oksbøl, hvor borgerne som nævnt har haft nærkontakt med ulve.

Tidligere er det kommet frem, at flere indbyggere i Oksbøl har følt sig utrygge, efter de har observeret og mødt ulve flere steder i byen.

På grund af EU-regler er Danmark under alle omstændigheder nødt til at vente med at gøre noget ved ulvebestanden, til den har vokset sig så stor, at den ikke længere er truet – medmindre EU giver dispensation.

Ifølge DR mener Inger Støjberg dog ikke, at EU-regler skal stå i vejen for, hvad danske politikere vælger at gøre inden for landets grænser.