Selvom dagene er blevet lidt længere, kan det til tider virke som om, foråret stadig er langt væk. Men en dag er der noget, der er anderledes. Først høres kun en svag lille trille i det fjerne, så man stopper op. Bagefter er du ikke i tvivl. Sanglærken er tilbage over markerne.

Lyden af sanglærkens virtuose triller er en af de skønneste forårsbebudere. Den høres i det åbne land, når solen og varmen igen begynder at få magten over mørket og frosten.

Sanglærken kendes af de fleste på sin sang, der udføres svævende højt på himlen, men egentligt er den ikke særligt karakteristisk i sin fjerdragt. Fuglen er spættet brun og lys med striber på undersiden. Begge køn har ens fjerdragt. Den vejer mellem 33 og 45 gram, er cirka 18 centimeter lang og har et vingefang på 30 til 36 centimeter.

Sanglærken har en meget sjælden fætter, der hedder toplærke. Umiddelbart ligner de hinanden, men toplærken har en større top på hovedet, længere og spidsere næb, og den er lidt større end sanglærken. Det eneste sted i Danmark, hvor man kan finde toplærke, er i Hirtshals. Der er kun et eller to par tilbage.

Sanglærken har været en af vores mest almindelige fugle, og kun bogfinke og solsort overgik den i antal. De sidste tre årtier er bestanden dog gået voldsomt tilbage. Faktisk er der kun halvdelen tilbage.

At arten tidligere havde succes skyldtes, at den gerne yngler på dyrkede marker, langt væk fra træer, hvor potentielle rederøvere holder udkig. Nu er de moderne marker blevet for effektive til sanglærken.

Føden består af insekter, grønne planter, korn og frø om sommeren. Om vinteren er det mest blade og ukrudtsfrø, der står på menuen.

Lærkens livsbekræftende sang kan høres helt frem til august, så kom ud i det spæde forår og lyt godt efter.

Danske fugle i landbrugslandskabetNatur