Naturindhold i marken er godt landmandskab

Det er muligt at gennemføre natur- og vildtplejetiltag i marken uden at det nødvendigvis koster på driftsregnskabet.

Det gode landmandskab handler også om at integrere naturen i driften af det dyrkede areal. Her tænkes der ikke på den natur, som omkranser markerne, men i stedet den natur som kan integreres i selve marken. Ofte er motivationen for denne natur- og vildtpleje jagtinteresser.

Det er Danmarks Jægerforbunds holdning, at det faktisk er muligt at gennemføre natur- og vildtplejetiltag i marken uden at det nødvendigvis koster på driftsregnskabet, ved at udnytte blandt andet skæve hjørner og kiler i marken.

Årtiers effektivisering af planteavlen har desværre betydet, at det naturindhold, som tidligere fandtes i dyrkningsfladen, i kraft af eksempelvis småbiotoper, ikke længere findes.

Øget opmærksomhed

Konsekvensen er at tidligere almindelige arter tilknyttet markerne som hare, vibe, sang- og bomlærke, agerhøne, gulspurv, kirkeugle og hedehøg mistrives, og er mere eller mindre truet.

I hvert fald er alle de nævnte fuglearter oplistet som rødlistearter, der er knyttet til den dyrkede mark, og dermed arter som kræver øget opmærksomhed.

Heldigvis kan en målrettet natur- og vildtplejeindsats båret af blandt andet jagtinteresser styrke levestederne og fødegrundlaget i marken for disse arter, og vi vil derved kunne medvirke til at vende den negative udvikling.

Samtidig vil vi med de rette natur- og vildtplejetiltag også kunne øge grundlag for at der på sigt kommer mere biodiversitet i og omkring marken.

Lavthængende frugter

Den globale biodiversitetskrise kræver, at der afsættes plads til natur. Både til en selvforvaltende natur, hvor natur prioriteres før mennesker, men også plads til natur og levesteder for arter knyttet til kulturlandskabet.

I såvel moderne land- som skovbrug vil der altid være arealer, der er urentable og i flere tilfælde, vil udtagning af disse arealer til natur bidrage positivt til driftsøkonomien. Der er således flere lavthængende frugter, som kan skabe mere natur og højne biodiversiteten.

Udlægning af for eksempel blivende insektvolde, vildt- og bivenlige tiltag samt blomster- og bestøverbrak kan ske, så hektarstøtten på omdriftsarealer fastholdes.

Placeres de i de første meter langs et levende hegn, markvej, markskel eller et naturareal, vil driftsøkonomien være god. I nogle tilfælde bedre, end hvis arealet indgik i marken som afgrøde. Årsagen er, at indtægten fra høst ikke kan dække stykomkostningerne på disse kantarealer.

Det er dog vigtigt, at tiltagene ikke omlægges hvert år – og aldrig hele arealet på én gang – men får nogle år på bagen inden de omlægges.

Indgår man i et af Danmarks Jægerforbunds markvildtlav ydes der gratis rådgivning til planlægning af disse tiltag.

Læs også