Mange af os nyder at fodre havens fugle. Det giver en god fornemmelse at hjælpe de små fjerede væsner, og når man fodrer, får man også flere fugle, og de kommer tættere på.

Hvorvidt man kun fodrer om vinteren, eller man gør det hele året, er der mange og delte meninger om. Til gengæld er vi alle ret enige om den her oplevelse: Der pusler noget rundt under havens foderbræt. I starten er det svært at se, men så er man ikke i tvivl. Der er rotter – og det er irriterende.

Rotter er en gruppe af gnavere, der er større end deres slægtninge, musene. Der findes 64 rottearter, og de kommer i mange forskellige størrelser, dog vejer de sjældent over 500 gram.

Den sorte rotte er den oprindelige hjemmehørende rotte, men den lidt større og mere tilpasningsdygtige brune rotte er indvandret fra Indien med skibsfarten.

Rotter er stort set altædende, så fodrer man havens fugle, er der stor risiko for, at man også fodrer rotterne. Hvis man har andre husdyr på grunden, vil de også ofte tiltrække rotter, da de desværre giver føde til den ubudne gæst.

At formere sig som rotter er et udtryk, de fleste har hørt, og det er der en god grund til. Et rottepar kan nemlig blive til 800 rotter på bare et år.

Rotter kan næsten komme ind alle steder. Dels fordi selv en større rotte kan passere et hul på kun to centimeter, og dels fordi de kan gnave sig igennem alt, der er blødere end marmor. Netop at gnave er vigtigt for at slide deres fortænder, der vokser med helt op til en centimeter om måneden.

Hvis man ser rotter på sin grund så husk, at man har pligt til at melde det til kommunen, der vil iværksætte bekæmpelse. Man kan også forsøge at komme dem i forkøbet ved at opsætte en redekasse til natugler, der æder rotterne. Man regner med, at et ynglepar æder omkring 5.000 mus og rotter om året.

Natur