De danske vildtbestande er generelt sunde

Diarre og vægttab plager stadig mange rådyr, men generelt er de danske vildtbestande sunde. Det viser årets faldvildtrapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.

Forskere  konkluderer i den nye udgave af faldvildtrapporten, at de danske vildtbestande generelt er sunde. Arkivfoto

Forskerne i det såkaldte Faldvildtkonsortium finansieret af Miljøstyrelsen undersøgte i 2021 kadavere eller organer fra 902 vildtlevende dyr, som er fundet døde i naturen. Det var 774 landpattedyr som for eksempel rådyr, krondyr, harer og ræve, 131 havpattedyr og 122 fugle.

På baggrund af undersøgelserne konkluderer forskerne i den nye udgave af faldvildtrapporten, at de danske vildtbestande generelt er sunde, selv om en del rådyr stadig er plaget af kronisk diarre og ekstrem afmagring. Det oplyser Miljøstyrelsen på deres hjemmeside, hvor den nye faldvildtrapport også kan findes.

60 døde rådyr undersøgt

I 2021 var der 50 rådyr blandt de døde dyr, som borgere fra hele landet sendte ind til konsortiet, og desuden organer fra yderligere ti. 34 af de 60 rådyr var magre eller ekstremt magre, og 21 af dem havde tydelige tegn på diarre. Faldvildt konsortiet har desuden fået en del henvendelser fra folk, som har set usædvanligt magre og syge rådyr i naturen.

Afmagring og diarre er de typiske symptomer på den såkaldte rådyrsyge, som har floreret i den danske råvildtbestand i en årrække. Det er dog ikke en officiel sygdomsbetegnelse, og der findes ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor mange rådyr lider af alvorlige mave-tarmproblemer.

Parasitter kan være en del af forklaringen. Der blev påvist forskellige parasitter hos 22 af 27 undersøgte dyr. Parasitter er almindeligt forekommende også hos raske dyr, og nogle af dem svækker dyrene, giver problemer med fordøjelse og øger modtageligheden over for andre sygdomme.

Fodring kan påvirke sundheden

Det er muligt, at fodring af vildtet kan have betydning for forekomsten af råvildtsyge, men der er ikke påvist en entydig sammenhæng, og råvildtsyge forekommer også i områder, hvor der ikke bliver fodret.

Maveproblemerne kan blive forværret, hvor smittetrykket er højt, for eksempel omkring foderpladser, hvor der færdes mange dyr.

Fodring med for eksempel majs, hvede eller kraftfoder med højere indhold af letfordøjelige kulhydrater end dyrenes naturlige føde ændrer desuden miljøet i vommen hos rådyr markant. De kan få alvorlige problemer med fordøjelsen og såkaldt grutforgiftning (sur vom), som de kan dø af.

Af de døde rådyr, som Faldvildtkonsortiet modtog, var der ét, som havde vommen fuld af kvægfoder, og som formentlig var død af grutforgiftning.

Dådyr ramt af listeria

Blandt de øvrige hjortearter skilte dådyrene sig også markant ud. Her modtog faldvildtkonsortiet 20 hele dyr og organer fra 21. Heraf kom 18 fra Jægersborg Dyrehave nord for København, og de var alle døde eller aflivede på grund af listeriose, infektion med listeriabakterier, der viser sig som hjernebetændelse.

Listeria-bakterier findes altid i jord, på vegetationen og i afføring hos raske dyr, men dådyr er især meget modtagelige for infektion. Derfor er der med års mellemrum opblussen af listeriose i dåvildtbestandene. Listeriabakterien kan vandre fra sår i mundhulen eller tarmen langs nervebaner til hjernestammen, og dyret kan dø af hjernebetændelse.

Ny struktur på faldvildtkonsortiet

Faldvildtkonsortiet, som finansieres af Miljøstyrelsen, har i en årrække været et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og Aalborg Universitet. I 2021 trak DTU sig imidlertid ud, og opgaven bliver nu varetaget af Aalborg Universitet i samarbejde med Københavns Universitet.

Enhver borger kan indlevere dødfundne dyr til konsortiet i Aalborg, Esbjerg eller København. Det er gratis at få dyrene undersøgt, men man skal selv indlevere efter nærmere aftale eller betale for forsendelsen. Faldvildt kan også indleveres til Naturstyrelsens lokale enheder, hvor der er opstillet frysere.

Du kan læse mere om, hvordan du skal bære dig ad på hjemmesiden vildedyrssundhed.dk.

Læs også