Fem års vildsvine-indsats har båret frugt
Det er blevet noget nemmere for Naturstyrelsen i Sønderjylland at holde bestanden af vildsvin nede.

Det er blevet nemmere at holde styr på bestanden af vildsvin i Sønderjylland, fortæller Klaus Sloth (til højre på billedet) fra Naturstyrelsen. Her ses han sammen med kollegaen Morten Hansen ved et af de steder, styrelsen forsøger at lokke vildsvin hen til med foderpladser. Foto: Henning K. Andersen
For nylig filmede vildtkameraer syd for Aabenraa et vildsvin nær en af de foderpladser, som Naturstyrelsen har stillet op.
Det fortæller Klaus Sloth, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen i Sønderjylland. Men det hører med til historien, at billeder af vildsvin i kameraerne i den grad er blevet en sjældenhed.
- Vi så én i januar nede ved Tønder, og den er så blevet skudt. Og så har vi så set en ny nu her, natten til mandag. Det er alt, hvad vi har af sikre observationer, fortæller han til Landbrug Syd.
Nemmere at holde styr på
For Naturstyrelsen er det i det store hele blevet lettere at holde bestanden af vildsvin nede, forklarer Klaus Sloth. Og det har gjort det nemmere at holde styr på dyrene, og dermed mindske risikoen for at der kommer afrikansk svinepest til Danmark.
- Det er blevet betragteligt lettere. Da vi startede med projektet i 2018, havde vi vildsvin flere steder hernede. Vi havde ikke noget komplet overblik over, hvor mange der var, men i starten havde vi en fornemmelse af, at der var var op mod et halvt hundrede, siger han og fortsætter:
- Senere opjusterede vi til op mellem 50 og 100 vildsvin. Men i dag kan det tælles på én hånd, hvor mange der er.
Flere årsager
Tal fra Naturstyrelsen viser, at styrelsen i årene 2018 til 2020 skød hhv. 47, 56 og 49 vildsvin. Men i 2021 var tallet seks, og i år er der blot blevet nedlagt ét vildsvin.
Ifølge Klaus Sloth kan den store nedgang i tallene forklares af to ting: En større nedskydning af vildsvin i Nordtyskland, samt opsætningen af det meget omtalte vildsvinehegn 70 kilometer langs grænsen.
- Jeg tror at den øgede afskydning syd for grænsen har medvirket til, at presset op mod grænsen er reduceret betragteligt. Det tænker jeg i hvert fald, siger Klaus Sloth og fortsætter:
- Man kan se på afskydningstallene fra Flensborg/Slesvig, der ligger lige syd for grænsen, at der har man i den seneste sæson skudt op mod 200. Og det er rekord. Det tænker jeg, er noget af forklaringen, siger han.
Men vildsvinehegnet har vel også haft noget at sige?
- Det er der ingen tvivl om, at det har; at vildsvin ikke længere bare kan krydse grænsen, har haft den virkning. Og det har også skabt en effektiv barriere, siger han.
Er stadig på mærkerne
Vildsvinehegnet blev færdiggjort kort inden 2020. Politisk har der været enighed om, at hegnet skal være af midlertidig karakter, men ifølge Klaus Sloth er det svært at sige, hvor længe, der vil være brug for det.
- Hvis der nu ikke var et hegn her, hvordan ville det så se ud? Det ved vi ikke. Siden 2003 har vi hvert år set vildsvin komme op i afgrøderne over sommerhalvåret, siger Klaus Sloth og fortsætter:
- I starten forsvandt de væk igen til efteråret, men lige pludseligt begyndte vildsvin at slå sig ned her, og det gjorde, at vi havde en del vildsvin der i 2015-2018, hvor vi så nu, i 2021/2022, har fået dem reduceret gevaldigt, siger han.
Og selv om det nu hører til sjældenhederne, at der dukker vildsvin op i Danmark, betyder det ikke, at man holder igen med overvågningsindsatsen, lyder det.
- Vi har stadig vores kameraer ude til overvågning. Så hvis der skulle dukke nogle op, så gør vi, hvad vi kan, for at få dem væk igen. Vi har ikke set mere til den nye siden mandag, men hvis den skulle dukke op igen, så gør vi, hvad vi kan, for at få den nedlagt også, slutter Klaus Sloth.








































