Af Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening

CAP-reformen giver fra 2023 landmanden mulighed for at lave naturområder på sine arealer uden krav om landbrugsaktivitet og uden at miste sin grundbetaling.

Småbiotoper, som de hedder i Landbrugsreformen, kan bruges til flere formål. Det kan være områder, som får lov at gro til med træer og buske, de kan være våde, eller de kan bestå af højt græs. Landmanden kan også aktivt vælge at tilplante området med træer og buske, så længe det ikke er med produktion for øje. Det kunne eksempelvis være etablering af nyt læhegn.

Disse småbiotoper henvender sig til de landmænd, som ønsker mere natur og biodiversitet på deres arealer, men også til dem, som gerne vil have mere jagt og vildt. Formålet med disse småbiotoper er naturligvis at skabe mere biodiversitet og natur, og biotoperne kan også være med til at skabe en sammenhæng med de naturarealer, som ligger udenfor marken.

Hvad kan de (også) bruges til?

Småbiotoperne kan bruges til at opfylde det obligatoriske GLM 8-krav, hvor mindst fire procent af bedriftens omdriftsareal udgøres af ikke-produktive elementer. Desuden kan landmanden opnå ekstra tilskud for småbiotoperne, hvis landmanden søger under bio-ordningen »biodiversitet & bæredygtighed«. Det forudsætter, at de fire procent er opfyldt.

Det er bare vigtigt at vide, at det område, som landmanden vælger, skal ligge uden landbrugsaktivitet i hele kalenderåret. Derudover er en småbiotop ikke det samme som »markkrat«, som er et andet tiltag, der er tilskudsberettiget, og som alene kan bruges under GLM-8 kravet, forklarer Rikke Skyum.

En småbiotop må højst være 1,00 hektar og skal ligge mindst fem meter fra en anden småbiotop. Hvis landmanden har et sammenhængende areal med ikke-produktive elementer (markkrat, småbiotoper og GLM-søer), må det ikke være større end en hektar samlet set.

Natur