Pr. 1. november 2024 bliver Mikkel Aarø-Hansen generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Mikkel Aarø-Hansen kommer fra et job som adm. direktør i Wonderful Copenhagen og har tidligere været international miljødirektør i Miljøministeriet.
Han kalder selv jobbet som generalsekretær for WWF for et »vaskeægte drømmejob«, hvor han vil glæde sig til at være med til at skabe mere og bedre natur for dyr og mennesker.
- Jeg vil gøre mit til, at vi sammen får skabt markante resultater, siger Mikkel Aarø-Hansen i en pressemeddelelse fra WWF.
Mads Kann-Rasmussen, der er forperson for WWF Verdensnaturfonden, hæfter sig ved den kommende generalsekretærs erfaringer indenfor miljø og klima samt erfaring med at skabe samarbejde og resultater imellem virksomheder, offentlige aktører og fonde.
- Med ham om bord står vi endnu stærkere i den fortsatte kamp for at beskytte natur og biodiversitet i samarbejde med vores partnere og støtter, lyder det.