Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Inger Bertelsen, der er chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug med fokus på planteavl, har 25-årsjubilæum.

I 1994 blev hun ansat som planteavlskonsulent i Varde Landboforening.

- Økologi fyldte ikke meget, da jeg startede. Jeg havde foreningens tre økologer i min portefølje, og jeg sluttede med at have 50, så jeg mærkede den store omlægningsbølge i 90’erne, husker hun.

I 1999 fik hun en stilling som konsulent indenfor økologi i Dansk Landsbrugsrådgivning, Landscentret. I dag har hendes arbejdsplads skiftet navn til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.