Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Malte Holm Jacobsen er fra 1. februar blevet ansat som planterådgiver i Sagro.

Han afsluttede i sommers sin uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i planter, og han har siden da nået en kort ansættelse ved Landbrugsrådgivning Syd, hvor opgaverne var fordelt mellem økologi og konventionelt landbrug.

Malte Holm Jacobsen får base i Sagros hus i Esbjerg, hvor arbejdsopgaverne fortrinsvist bliver med rådgivning i forbindelse med grovfoder.

Han er selv vokset op på en gård med økologisk kvægbrug og bor nu i Varde sammen med sin kæreste.