Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Jørgen Høeg Pedersen (86) er død, skriver Politiken.

Jørgen Høeg Pedersen blev uddannet agronom fra Landbohøjskolen i 1962 og arbejdede i mange år inden for andelsbevægelsen, herunder i Dansk Andels Æg, senere Danæg, hvor han blandt andet var konsulent, teknisk direktør og sluttede som administrerende direktør.

Hans engagement i landbrugets udvikling førte ham også til en karriere i finanssektoren, hvor han i 1988 blev en del af Andelsbankens bestyrelse. Efter bankfusionerne i 1990 blev han bestyrelsesformand for Unibank og fortsatte sin indsats i sektoren frem til dannelsen af Nordea, hvor han sad i bestyrelsen indtil 2006.

Jørgen Høeg Pedersen var desuden i en årrække formand og senere direktør for Nordea Danmark Fonden.