25-årsjubilæum hos Fjordland

- Vi ønsker Inger stort tillykke med jubilæet, skriver virksomheden. Foto: Fjordland
Økonomisekretær Inger Bækkedal kan den 1. maj fejre sit 25-års jubilæum hos Fjordland i Thisted.
- Inger har gennem årene altid været meget pligtopfyldende, og hun løser en hvilken som helst opgave, der lander på hendes bord. Denne egenskab, kombineret med Ingers høje serviceniveau, har gjort, at Inger i dag har en meget bred erfaring, hvilket kommer alle hendes kollegaer hos Fjordland til gode, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
- Som kollega går man derfor aldrig forgæves til Inger. Hun har desuden et sprudlende humør og sender altid en god frisk kommentar med på vejen, det er der garanti for, tilføjer Fjordland og kvitterer med et stort tillykke til økonomisekretæren.