Hamlet Protein ansætter USA-salgschef
Den danske specialfoderproducent Hamlet Protein har ansat Melissa Kirchner som salgschef i Amerika. Det skriver swineweb.com.
Melissa Kirchner er uddannet fra University of Nebraska og har en omfattende track record i ag-industrien efter at have arbejdet med anerkendte multinationale virksomheder som Biomin og DSM, hvor hun havde forskellige salgs- og marketingroller.
- I løbet af min karriere investerede jeg i at opbygge stærke forretningsrelationer i branchen. Gennem disse relationer fik jeg en detaljeret forståelse af, hvordan man kan bringe værdi til foder- og animalske proteinproducenter. Hamlet Protein betragtes som benchmark inden for specialproteinløsninger, og jeg er spændt på at blive en del af teamet og drive den tekniske og kommercielle positionering af porteføljen, udtaler Melissa Kirchner.
Hamlet Protein producerer sojabaserede proteiningredienser og fiberspecialiteter til blandt andet svin og fjerkræ på to produktionsanlæg i (Horsens) Danmark og (Findlay, Ohio) USA.