Egon Thorsgaard har drevet Skjellerup Vestergaard gennem 50 år. Det startede med malkekvæg, men i dag huser den 84-årige landmand 110.000 kyllinger på gården ved Hobro.
24 hektar og ingen dyr. Skjellerup Vestergaard ved Hobro var bestemt ikke noget stort landbrug, da Egon og Lis Thorsgaard overtog det tilbage i 1970’erne.
Nu har ægteparret netop fejret 50 års jubilæum på ejendommen. Og det er svært at genkende det sted, hvor Egon Thorsgaard startede sin tilværelse som selvstændig.