Vækst, konstante ændringer i kundernes behov og løbende udvikling af organisationen betyder, at Agrovi har ansat flere nye medarbejdere.

- Vi lægger stor vægt på hele tiden at have erfarne og specialiserede folk i organisationen, som kan møde kundernes behov. Derfor har vi senest ansat en række nye medarbejdere indenfor regnskab og revision, fortæller Agrovi-direktør Niels Peter Ravnsborg.

- Det er, tilføjer han, kompetente folk, der dels kommer fra branchen og dels fra private revisorer. Jeg er specielt glad for, at vi har kunnet tiltrække en dygtig ny kundechef i Ulrich Goth, som kommer fra et job som kontorleder i Odsherreds Landboforening.

Herudover har Agrovi ansat Elisabeth Skadhauge, der ligeledes kommer fra Odsherreds Landboforening, som økonomikonsulent samt statsautoriseret revisor Lars Bo og økonomiassistent Heidi Dethlefsen, som begge kommer fra VKST. Endelig er Stephanie Sejr Pedersen, som kommer fra Beierholm, ansat som revisor.