Debatten raser: Fransk kommune indfører kødfrie skolefrokoster

Kødfri skolefrokoster i en fransk kommune er kommet på dagsordenen blandt landets toppolitikere, skriver Ritzau.

Således er flere ministre fra den franske regering gået til angreb på Lyons borgmester på grund af et nyt tiltag om kun at tilbyde en ret i skolekøkkenerne i byen, som skal være kødfri – fisk undtaget.

Ministrene mener blandt andet, at forslaget er en fornærmelse af de franske slagtere, og at det kan være skadeligt for børns sundhed.

- Lad os stoppe med at gøre mad ideologisk, lyder det fra den franske landbrugsminister, Julien Denormandie, på Twitter, skriver Ritzau.

Borgmesteren i Lyon Grégory Doucet er fra partiet De Grønne, og han understreger, at der kun er tale om et midlertidigt corona-tiltag, som sørger for hurtigere betjening i skolekøkkenerne.

Læs også