Noter Nord uge 39-2021

Ny tysk hanulv observeret syd for Holstebro

DNA-spor fra dræbte får viser, at en ny hanulv fra Tyskland er dukket op i Danmark. Den nye ulv angreb fårene på en mark syd for Holstebro i begyndelsen af august, skriver Miljøstyrelsen. Fårene gik på en mark, hvor hegnet ikke var ulvesikret.

Ejeren så ikke selv ulven, men tilkaldte en ulvekonsulent fra Naturstyrelsen, som vurderede, der kunne være tale om et ulveangreb. DNA-prøver fra spyt og bidmærker på fårene blev sendt til analyse, og resultatet viser nu, at konsulentens vurdering var rigtig.

De danske ulveforskere ved Aarhus Universitet og på Naturhistorisk Museum Aarhus har identificeret den nye ulv ved at matche dens DNA-profil med det centraleuropæiske ulveregister, CEwolf.

På den måde har de fundet ud af, at den samme ulv er registreret to gange tidligere på vej op igennem Slesvig-Holsten i løbet af foråret.

I april angreb den husdyr vest for Kiel, og senere på måneden efterlod den hår i et hegn lidt længere mod nordvest. Derefter satte den øjensynligt kurs mod Danmark og har nu efterladt DNA-spor syd for Holstebro. 

Med den nye ulv er der formentlig i alt elleve voksne ulve og et ungekuld i Danmark, vurderer forskerne ved Naturhistorisk Museum. Det drejer sig om syv enlige ulve, som tilsyneladende har taget permanent ophold revirerne i Syd-, Vest- og Nordjylland.

Derudover er der et ulvepar i Ulfborgreviret og desuden et par i Klelund Plantage ved Hovborg, som har fået mindst fire hvalpe.

Danmarks første husmandsforening har haft 125-års jubilæum

Lokaludvalget i Hanherred Thy Mors, som er et udvalg under NF Plus (Nordjysk Familielandbrug) har afholdt et jubilæumsarrangement den 23. september for at markere 125 års dagen for oprettelsen af Danmarks første Husmandsforening.

Husmand Jens Clausen, bosiddende på Klim Kjær, erkendte i 1896, at der var et stort behov for at organisere de mindre jordbrugere i et tæt interessefælleskab, hvor man kunne pleje faglige, kulturelle og sociale interesser med ligesindede og ligestillede. Ideen om organisering bredte sig hurtigt over hele landet, og i løbet af få år var der mere end 100.000 medlemmer i et landsdækkende netværk af husmandsforeninger.

Foreningerne har løbende tilpasset sig de skiftende betingelser. Man har set muligheder. For eksempel ansatte Husmandsforeningerne for 35 år siden Danmarks første økologikonsulent.

Økologien blev ikke spået nogen fremtid, men efterfølgende har det vist sig at være bæredygtigt og udgør i dag en stor og vigtig del af dansk landbrugsproduktion.

Man er i området gennem generationer blevet præget af det til tider barske klima og udfordrende vilkår. Man har gennem tiderne oplevet storm, sandflugt og oversvømmelse, der truede det daglige brød. Man fik ved en enorm indsats og sej kamp nogenlunde styr på naturens kræfter.

Det er for mange derfor vanskeligt at være vidne til, at man vil føre tilstanden tilbage til udgangspunktet. Sådanne tiltag vækker derfor lokalområdets indsats for at præge udviklingen i en ønskelig retning.

Ny Tast selv-udgave

Landbrugsstyrelsens digitale selvbetjening – Tast selv – har fået en overhaling, der skal gøre det nemmere og mere enkelt at søge om landbrugsstøtte.

- Med det nye Tast selv gør vi brugeroplevelsen bedre for landmændene. Det skal nemlig være så nemt og enkelt som muligt for landmanden at søge om penge, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Jon Simonsen.

Det nye Tast selv har været igennem flere faser, hvor både konsulenter og landmænd har været med til at udvikle og teste systemet. Designet er blevet mere intuitivt, så det er lettere at finde rundt, og så er der kommet nye funktioner.

Skattefri præmie for arbejde i pensionsalderen

Har man nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan man have ret til en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb. Kravet er dog, at man er født den 1. januar 1954 eller senere for at kunne få seniorpræmien. Så er der mulighed for at få enten ét eller to beløb i seniorpræmie afhængig af, hvor længe man fortsætter med at arbejde.

Økonomikonsulent Bo Sigersted fra Patriotisk Selskab oplyser, at der er tale om et engangsbeløb på 42.840 kroner (2020) og 43.697 kroner (2021), hvis man arbejder i det første år, efter man har nået folkepensionsalderen og desuden opfylder betingelserne, eller et engangsbeløb på 25.500 kroner (2020) og 26.010 kroner (2021), hvis der arbejdes i det andet år, efter folkepensionsalderen er nået, og man opfylder de øvrige betingelser.

Ifølge økonomikonsulenten er det et krav, at man har arbejdet mindst 1.560 timer i løbet af året, svarende til 30 timer om ugen.

For selvstændige omregnes skattepligtigt overskud før renter med en timesats på 123,96 kroner (2020), hvilket kræver et overskud på mindst 193.378 kroner for at svare til kravet på 1.560 timer.

Selvstændige erhvervsdrivende skal endvidere selv søge om seniorpræmie på borger.dk, hvor det først er muligt at søge i året, efter man har nået folkepensionsalderen, når årsopgørelsen foreligger.

Èt skridt nærmere »Verdens Grønneste Klub«

I Viborg Håndbold Klubs bæredygtige butik, Grøn Fornuft i Gravene i Viborg, har forbrugerne fra 10. september kunnet finde Danmarks største Naturli´ sortiment samlet på ét sted.

Åbning af en Naturli´ shop-in-shop i Danmark har været på tegnebrættet et stykke tid, men som så meget andet er det blevet udskudt på grund af Corona, og da Naturli’ så i 2020 indtræder som grøn hovedpartner i Viborg HK, gav det hurtigt anledning til nye tanker og pludselig er det helt logisk at en shop-in-shop hverken skal placeret på et trafikknudepunkt i København eller gågaden i Århus – den skal åbnes af Viborg HK, forklarer Henrik Lund, direktør i Naturli´.

I Viborg Håndboldklub er man glade og stolte over at tage endnu et stort skridt i retningen mod at blive »Verdens grønneste klub«.

- Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi som det sted i landet, der kan tilbyde forbrugerne det største sortiment af Naturli´s produkter, for en plantebaseret kost er virkelig noget, der rykker i klimaregnskabet, siger Jørgen Hansen, direktør i Viborg KH og forsætter:

- Hvis vi alle spiser kødfrit bare én enkelt dag om ugen, giver det samlet set en enorm stor CO2-besparelse.

Brdr. Toft flytter i nye rammer

Stadig større sprøjter og højere aktivitetsniveau har fået sprøjtespecialistfirmaet Brdr. Toft A/S til at se sig om efter nye faciliteter. 

- Vi har fundet egnede bygninger i industrikvarteret på Norgesvej i Hammel, hvor vi i stolpefrie haller med kraner i loftet bedre kan håndtere store moderne maskiner, fortæller firmaets salgs- og marketingchef Finn Søndergaard og fortsætter:

- Efter ombygning vil vi kunne folde to sprøjter med op til 45 meter bombredde ud samtidigt i klargøringshallen, og med portalkran i loftet vil det kraftigt effektiviserer vores klargøring og service. I en tilstødende hal etableres smede- og traktorværksted, og i den sidste del af bygningen reservedelslager og ekspedition samt hydraulikværksted.
Det samlede grundareal er på omkring 20.000 kvadratmeter, cirka halvdelen asfaltbelagt, så der er gode muligheder for fremtidig udvidelse og plads til nye og bruge maskiner samt test og afprøvning af maskiner.

- Med den nye placering i Hammel rykker vi cirka 10 kilometer vestpå og tættere på vores landbrugskunder sammenlignet med Sabro, hvor storbyen Århus udgjorde det østlige opland. I forhold til kunder fra nord og syd bliver afstanden til Hammel den samme som tidligere. Vi glæder os til at tage imod nye som gamle kunder i nye rammer fra 1. november, siger Karsten Sørensen.

Butikkernes usolgte brød skal ende som nye fødevarer

Det daglige brød, som butikkerne ikke får solgt, skal genopstå som rasp, pasta og andre fødevarer. Det er målet med et nyt projekt, der vil lave en bæredygtig forretning ved at begrænse madspild.

Projektet er støttet med cirka 3 millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDUP) under Landbrugsstyrelsen.

Kernen i projektet er at udvikle en maskine, der på få sekunder kan genkende forskellige typer brød på et samlebånd. I princippet med samme teknologi som når vi låser vores smartphone op med ansigtsgenkendelse.

Herefter skal brødet scannes for mug og bakterier, før det ender med at blive raspet, tørret og formalet, så det kan bruges til at lave pasta, knækbrød, myslibarer eller et helt fjerde produkt. Hele formålet er at undgå madspild og dermed få mest muligt ud af de ressourcer, der allerede er blevet brugt til at producere brødet.

-  Det er god, dansk madtradition at genbruge gammelt brød til nye fødevarer. Nu forsøger vi ved hjælp af ny teknologi at overføre den tankegang til en større skala, siger projektleder Henrik Ottesen.

Projektet løber fra den 1. august 2021 til den 1. august 2023.

Statistik: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

Rumænien topper listen over mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har opgjort, hvilke lande danske landmænd i 2020 har investeret i.

I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland.

- Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark, lyder Danmarks Statistiks kommentar til statistikken.

De fleste landmænd, godt 60 procent, investerede i 2020 under 10 millioner kroner i udenlandsk landbrug. 12 procent investerede for mindst 25 millioner kroner.

Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse, lyder det det fra Danmarks Statistik.

Læs også