DLF ansætter ny konsulent i Nordvestjylland

DLF har ansat Jens Prior Hansen som ny frøavlskonsulent i Nordvestjylland pr. 1. december. Han skal afløse Kristian Christophersen, som går på pension med udgangen af året efter godt 25 år som frøavlskonsulent i Nordvestjylland.

Jens Prior Larsen (44) er agronom og kommer fra et job hos AgriNord i Aalborg, hvor han siden oktober 2007 været ansat som planteavlskonsulent. Han har tidligere arbejdet på flere landbrug og maskinstationer. I sit job som planteavlskonsulent har Jens Prior Larsen overvejende haft svineproducenter med salgsafgrøder som kunder, og han har herigennem også et godt kendskab til dyrkning af frø, skriver DLF i en pressemeddelelse.

Læs også