Noter Nord uge 11-2022

Agri Nord giver 250.000 til Ukraine

Krigen i Ukraine er blevet fulgt af hele Agri Nord-koncernen med stor bekymring, og bestyrelsen har derfor besluttet sig for at bidrage til den humanitære indsats for den ukrainske befolkning.

- At det er nået hertil, hvor vi for første gang i mere end 20 år har krig i Europa er svært både at forstå og acceptere. I bestyrelsen var vi hurtigt enige om, at vi i Agri Nord ikke blot ville se til, men ville bidrage aktivt til at hjælpe Ukraine og landets indbyggere, fortæller formand for Agri Nord Carl Chr. Pedersen og fortsætter:

- Derfor har vi helt ekstraordinært besluttet at donere 250.000 kroner til nødhjælpsarbejdet i landet. Herudover har vi medarbejdere klar til at hjælpe de ukrainske medarbejdere, vi har beskæftiget i landbruget, der vil hjælpe de mange ukrainske flygtninge.

Topdanmark tilbyder krisehjælp til ukrainske ansatte

Topdanmark vil hjælpe ukrainske ansatte i Danmark med krisehjælp. Det gælder også for deres familie og venner, hvis de bor sammen. Selskabet udvider dækningen for sine landbrugs- og erhvervskunder. Det skal sikre, at kundernes ukrainske ansatte får tilbudt psykologisk krisehjælp, oplyser Topdanmark i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Topdanmark Peter Hermann forklarer, at selskabet har valgt at tilbyde hjælpen, fordi mange i Danmark med ukrainske rødder er påvirkede af situationen i Ukraine.

Topdanmark forsikrer omkring hvert andet landbrug i Danmark, og flertallet af ukrainske arbejdere i Danmark er ansat i landbruget.

Hjælpen består i, at Topdanmark tilbyder ansatte, der har behov for det, op til ti timers krisehjælp. Peter Hermann forklarer, at det er en hjælp, selskabet tidligere har haft gode erfaringer med blandt andet i forbindelse med minksagen.

Tilbuddet er lavet i samarbejde med Røde Kors og Dansk Krisekorps. Det gælder foreløbigt frem til 1. april 2022.

Kom til klimadag og bliv skarp på landbrugets klimaværktøj

Alle landbrug skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugsproduktionen. Og snart er der konkret hjælp at hente med klimaværktøjet ESGreen Tool, der kan beregne klimaaftrykket på din bedrift og understøtte dine valg af klimatiltag.
Værktøjet er tilgængeligt fra 21. marts 2022.

For at komme godt i gang med værktøjet inviteres til en klimadag, hvor man kan blive godt klædt på til at arbejde med klima på bedriften. Her vil der være masser af inspiration og konkret vejledning at hente fra både dine kollegaer, din lokalrådgiver, Nykredit og Seges Innovation, oplyser arrangørerne.

Det er gratis at deltage, og der er klimadage over hele landet. Den nærmetse klimadag kan man fiinde på Seges Innovations hjemmeside, hvor man også skal tilmelde sig. 

Arla udbetaler 207 millioner euro til ejere

Arlas repræsentantskab har godkendt bestyrelsens forslag om at udbetale 1,62 eurocent pr. kg mælk i efterbetaling til andelshaverne, svarende til i alt 207 millioner euro inklusiv renter af individuel konsolidering.

I en kommentar til godkendelsen af forslaget udtaler formand Jan Toft Nørgaard:

- Som et andelsselskab er vi glade for at kunne støtte vores landmænd i disse tider, hvor de er udfordrede af prisstigninger og den generelle inflation, ved at tage udgangspunkt i vores nye konsolideringspolitik om at returnere en større del af årets resultat til landmændene og give os mulighed for at udvikle og fremtidssikre vores gårde.

Efterbetalingen udbetales til landmændene i marts.

245 millioner kroner på vej til kvægproducenter

Det er en god sum penge, der er på vej til de danske kvægproducenter, der har tilmeldt sig slagtepræmieordningen. I alt skal 245 millioner kroner udbetales, og det er langt størstedelen af beløbet allerede, oplyser Landbrugsstyrelsen.

- I løbet af få dage har vi udbetalt slagtepræmien til næsten alle kvægproducenter. Det er takket være vores automatisering, at vi kan udbetale så hurtigt. På stående fod har vi udbetalt over 213.779.907 millioner kroner. Det betyder at over 96 procent af ansøgerne har fået deres slagtepræmie udbetalt, siger enhedschef Jesper Loldrup

De kvægproducenter, der har søgt om slagtepræmie og sendt mindst fem kvier, tyre eller stude til slagtning i 2021, får udbetalt en slagtepræmie på 1.076 kroner pr. dyr. Sidste år blev der slagtet cirka 227.000 kvier, tyre eller stude.

Formålet med slagtepræmien er at sikre økonomisk bæredygtighed i slagtekvægssektoren i Danmark og at undgå lange transporter til udlandet. Det er kun landbrugere, der slagter dyr, som kan få del i slagtepræmierne.

Landbrugere kan tilmelde sig slagtepræmie for 2022 i Landbrugsstyrelsens fællesskema. Fristen er den 17. maj.

Danæg styrkede sin position 

Trods et udfordrende marked styrkede Danæg-koncernen sin position på det nordiske marked med det fulde opkøb af finske Munax OY. Koncernen kom ud af 2021 med en rekordomsætning på knap 1,5 milliarder kroner og et resultat før skat (EBT) på 58 millioner kroner, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Generelt har 2021 været et intenst år, hvor forretningen særligt har været påvirket af en række betydelige eksterne forhold. Covid-19, fugleinfluenza og kraftigt stigende omkostninger på tværs af hele værdikæden er blot nogle af de forhold, vi har arbejdet med gennem året. Det er ikke forhold, som vi kan påvirke, men det er forhold, som vi løbende har skullet håndtere på konstruktiv vis. Set i det lys er vi tilfredse med årets resultat, siger koncernchef Jann Dollerup Vig Jensen og tilføjer:

- Til trods for omfattende markedsturbulens har vi fortsat udviklingen og optimeringen af vores forretning. Blandt andet fortsætter eksportsalget med at udvikle sig, og vi har store forventninger til at øge den del af forretningen i de kommende år. Koncernens produkter er anerkendt på det internationale marked, og vi forventer at øge afsætningen på vores cirka 50 eksisterende eksportmarkeder, mens vi samtidig forventer at åbne nye, spændende markeder. Det betyder meget for vores samlede forretning, da det nordiske marked er præget af meget hård konkurrence og små marginaler på både skalæg og forædlede ægprodukter, siger Jann Dollerup Vig Jensen.

Madlejrskole når milepæl

10.000 børn er siden 2014 blevet klogere på mad og sundhed. Det oplyser Arla Fonden i en pressemeddelelse.

Det er Arla Fonden, der står bag MADlejren på Helnæs på Sydfyn og i Højer i Sønderjylland. På begge madlejrskoler laver børnene al deres mad selv i den uge, de er på besøg. Direktør Sanne Vinther er begejstret og stolt over milepælen.

- Det er fantastisk, at vi har fået 10.000 børn og unge til at dykke ned i madvarer og råvarer, og at de har oplevet det dejlige i at lave mad. De her børn er jo taget hjem til deres familier, hvor de har givet deres viden og lyst til madlavning videre til både forældre og søskende. Så det er jo faktisk 10.000 familier, der er blevet påvirket gennem de sidste syv år, siger hun.

Sanne Vinther har gennem årene tilbragt rigtig meget tid i køkkenet med de unge på MADlejr, og uge efter uge har hun set børnene ændre holdning til køkkenet og maden.

- Mange danske børn ved ikke, hvordan man finder rundt i et køkken og har et meget lavt kendskab til råvarer. Men der sker noget med deres tankesæt, når de kommer på MADlejr. De bliver pludselig madmodige og nysgerrige og kan godt spise broccoli eller fisk, når de har været med til at lave det selv, siger Sanne Vinther.

EU godkender det metanreducerende foderadditiv Bovaer

EU-Kommissionen har godkendt, at foderadditivet Bovaer, der produceres af DSM, må sælges i EU-landene.

Efter optagelse af produktet i EU-registret er det første gang, et fodertilsætningsstof, der er godkendt i EU til metanreduktion, kan markedsføres. Dette markerer en væsentlig milepæl for DSM og for hele mejerisektoren. Det skriver DSM i en pressemeddelelse.

Enterisk metan fra malkekøer er ansvarlig for op til 60 procent af de globale drivhusgasemissioner fra mælkeproduktion. Foderadditivet Bovaer fra DSM reducerer konsekvent disse metanemissioner med omkring 30 procent.

EU-markedsgodkendelsen repræsenterer derfor et banebrydende skridt mod mere bæredygtig mælkeproduktion, der giver landmænd, mejeriselskaber og detailhandlere et pålideligt og sikkert produkt med dokumenteret effektivitet, som vil sænke mejeriernes CO2-fodaftryk væsentligt. Og i sidste ende giver det forbrugeren mulighed for at købe bæredygtige mejeriprodukter, fastslår DSM.

Økologer må alligevel ikke anvende blåkvæg

Landbrugsstyrelsen har igennem en årrække håndhævet, at det i økologisk produktion ikke er muligt at omlægge en produktion med ren blåkvæg eller dyr med 50 procent blåkvæg eller mere. Og på Landbrugsstyrelsens hjemmeside præciserer de, at deres praksis og regelforståelse stadig er den samme som hidtil vedrørende brug af blåkvæg i økologien.

Landbrugsstyrelsens praksis har været forklaret med et eksempel i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, som er Landbrugsstyrelsens samlede vejledning om de regler, der følger af økologiforordningen samt økologiloven og bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion.

I vejledningen for 2022 er eksemplet, der tidligere fremgik af vejledningen udgået.

- Landbrugsstyrelsen vil i den forbindelse gerne præcisere, at vores praksis og regelforståelse stadig er den samme som hidtil vedrørende brug af blåkvæg i økologien. Eksemplet vil derfor blive genindsat i den reviderede vejledning, som udkommer i marts 2022, oplyser de.

Landbrugsstyrelsen ønsker dog at tage den hidtidige faglige vurdering op til overvejelse. Styrelsen vil derfor bestille et forskningsbidrag hos Århus Universitet for at tilvejebringe et opdateret fagligt grundlag til at vurdere, om brug af Blåkvæg stadig er uforeneligt med økologisk produktion.

Læs også