40-års jubilæum i Agri Nord

Økonomikonsulent Anders Bech kunne den 1. marts fejre sit 40-års jubilæum i Agri Nord.

Anders Bech har arbejdsplads på kontoret i Aalborg, og hans primære arbejdsopgaver er at udarbejde budgetter, årsrapporter og skatteregnskaber. Han har alle typer af landbrug og såvel store som små bedrifter i sit kundekartotek.

Anders Bech bor på en gård i Als ved Hadsund sammen med sin kone. Her bruges fritiden som deltidslandmand på gården, hvor marken med korn og raps skal passes. Parret har to voksne børn.

Jubilæet fejres internt med kollegaer til juni.

Læs også