Frygter lukning: Kartoffelavler ser en halv million forsvinde med nye regler

Den nye gødskningslov, som Folketinget førstebehandlede torsdag, vil sætte en stopper for mange kartoffelproduktioner. Det er konsekvensen af de markant strammere kvælstofkrav, som alle planteavlere skal leve op til fra årsskiftet, advarer Fjordland i en pressemeddelelse.

Kartoffelavler Rasmus Trads ved Vridsted, syd for Skive, har fået lagt markplan efter de foreløbige forventninger til de nye regler:

- Vi dyrker godt 40 hektar med et traditionelt sædskifte, der er ligeligt fordelt mellem stivelseskartofler, hvede og vårbyg. Fremover kan vi kun dyrke de 13 hektar kartofler, vi har leveringsret til, hvis vi braklægger hele det resterende areal. Samtidig må vi slet ikke tilføre gødning til kartoflerne. Det vil koste os en halv million kroner. Det betyder, at vi lukker, siger Rasmus Trads ifølge Fjordland.

Konsekvenser for mange

Han er deltidslandmand og arbejder som agrochef med daglig kontakt til Karup Kartoffelmelfabriks producenter af stivelseskartofler. Her frygter han, at de nye regler vil ramme fabrikkens andre leverandører.

- Jeg bor selv 20 km fra kartoffelmelfabrikken, og kartoflerne er det, der driver produktionen på min ejendom, hvor vi bliver hårdt ramt af kvælstofreguleringen. Men jeg kan også se, at det vil få alvorlige konsekvenser for mange andre, siger Rasmus Trads.

Han henviser til de såkaldte retentionskort, som myndighederne fremover benytter til at bestemme, hvor meget gødning planteavlerne må bruge på markerne. Kortene er lavet ud fra teoretiske beregninger af planternes evne til at udnytte gødning i forhold til de forskellige jordtyper:

- Helt tilfældigt

- Det er helt tilfældigt, hvem der bliver ramt. Jeg har fået en dårlig retention, men min nabo 200 meter væk har en bedre retention, selv om det er den samme slags sandjord. Samtidig har man ikke nyere data for kartoflers evne til at udnytte kvælstof. Man kan kun finde nogle gamle tal for spisekartofler; ikke stivelseskartofler, som vokser i længere tid i jorden og dermed udnytter gødningen meget bedre. Det er jo ikke en gangbar løsning, at 50.000 hektar med melkartofler skal reguleres på baggrund af, hvad man tror er rigtigt, siger kartoffelavleren.

Hos den lokale landboforening Fjordland ser næstformand Lars Kristensen ændringerne for kartoffelproduktionen som et eksempel på voldsomme konsekvenser for planteavlen i hele Midt- og Vestjylland:

- Kartofler er en højværdi-afgrøde, og det bliver dyrt for hele lokalsamfundet, hvis råvaregrundlaget for vores kartoffelmelfabrikker forsvinder. Men kvælstofreguleringen rammer også alle andre planteavlere, og det er derfor uforståeligt, at politikerne er i gang med at gennemføre en lov, hvor det faglige grundlag er så teoretisk og på et usikkert datagrundlag. Det er desuden helt urimeligt, at lovgivningen først færdiggøres i løbet af efteråret, hvor vi mange steder er færdige med høsten og har sået næste års afgrøde i blinde uden at kende de politiske rammer, siger Lars Kristensen.